I
:..s
ATTENDE AFSNIT.
r' ’ L— '
Elektriske Svingninger.
■w
Pi
■
FEDDERSENS FORSØG. Naar man magnetiserer Staalnaale
ved at udlade en Leidnerflaske gennem en Traadrulle, iagt-
tager man ofte, at Polerne ikke svare til Strømretningen; hvor
der skulde være en Nordpol, kan der komme en Sydpol og om-
vendt. Man kan deraf slutte, at Forholdene ved en saadan Ud-
ladning maa være langt mere indviklede, end det hidtil er antaget.
Det synes, at der maa finde en svingende Bevægelse af Elektrici-
teten Sted under Udladningen. Er f. Eks. den indre Belægning
positiv, saa gaar Strømmen først fra den indre til den ydre Be-
lægning. Fortsættes Strømmen nu, efter at Flaskens Belægninger
ere bievne udladede, saa vil den ydre Belægning blive positiv,
den indre negativ; Strømretningen vil derefter forandres, Strømmen
kommer til at gaa fra den ydre til den indre Belægning, denne
vil atter blive positiv ladet, og saaledes videre; hver følgende
Strøm maa dog blive svagere end den foregaaende paa Grund af,
at den elektriske Energi efterhaanden i Ledningen og i Gnisten
omdannes til Varme. Rigtigheden af denne Forklaring har man
ogsaa paavist ved at undersøge den Ladning, som bliver tilbage
efter en Udladning af en Leidnerflaske.
indre Belægning er negativt ladet, skønt
en positiv Ladning. Hovedspørgsmaalet
Strømmen fortsættes, efter at begge
uelektriske? Det simpleste vilde være at antage, at Elektriciteten
ligesom de materielle Ting havde Inerti; i saa Fald vilde det
hele kunne förstaas i Analogi med Svingningerne af et Pendul.
Saaledes kan det dog af mange Grunde næppe forholde sig; For-
klaringen ligger simpelt hen i, at en elektrisk Strøm besidder en
Energi, den saakaldte elektrokinetiske Energi, hvis Størrelse vi
Ofte findes da, at den
den fra først af har haft
bliver nu: hvorledes kan
Belægninger ere bievne
K -,
K