_______________
TERMOELEKTRICITETENS TEORI.
SO/
den i V og K optagne og afgivne Varmemængde vil anvendes til
Opvarmning af Lederen. Vi kunne ogsaa tænke os denne Varme-
mængde anvendt til at udføre et Arbejde, idet vi lod Strømmen
drive en magnetoelektrisk Maskine; under denne Forudsætning
kan Clausius’ Teorem (S. 36) anvendes her. Man faar deraf, at
ni
&
1^,
II
o
"S
Den sidste Ligning giver
e^E— E‘= —
Heraf følger, at den termoelektriske Kraft e forholder sig som
Loddestedernes Temperaturdifferens. Dette strider dog mod Er-
faringen; der maa altsaa være overset et væsentligt Punkt herved,
og det var netop dette, der ledede Lord Kelvin til Opdagelsen
af den efter ham benævnte Varmetoning.
Vi ville prøve en
Antages, at ■& og
skellige, faas, at
anden Konsekvens af ovenstaaende Ligning,
altsaa ogsaa E og E‘, ere meget lidt for-
'5tl
II
II
,A> : Ife
altsaa er
i de
4.2 d&
Nu har Jahn (S. 505) angivet, at Stigningsforholdet de/d&, som
er den termoelektriske Kraft for en Temperaturdifferens af 10 C.,
er for de nævnte Metaller lig 11.28 Mikrovolt ved 0° C.; sættes
V — 273, faas 1000/7 = 0.73, medens Jahn fandt for samme Stør-
relse 0.879. Her er Overensstemmelsen ikke god. Efterfølgende
label tjener til at sammenligne Forsøg og Beregning for alle de
af Jahn undersøgte Tilfælde.
Sølv Jærn Platin Zink Kadmium Nikkel
loooff iagtt........ 4-0.115 4-0.879 —0.089 -f-0.162 4-0.171 —1.212
1000 H beregn...... 0.138 0.733 —0.091 0.098 0.172 i-302
VÆDSKER OG METALLER. Naar man sætter to Zink-
stænger ned i en Zinkopløsning, ville de ikke vise nogen Spæn-
dingsforskel; er den ene af Stængerne varmere end den anden,
vil den varmere være positiv elektrisk, det vil sige, hvis man for-