Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

530 RADIOAKTIVE STOFFER. først paa den beskrevne Maade et Stofs Radioaktivitet. Derpaa underkastede de det en vis kemisk Behandling: Opløsning, Ud- fældning, Sublimation. De derved dannede Produkter undersøgtes nu ogsaa med Hensyn til Radioaktivitet. Det af dem, der viste sig at virke stærkest, underkastedes nu igen en kemisk Proces og saaledes fortsattes saa længe som muligt. Derved viste sig først, at Begblende ved Opvarmning afgiver luftformige Produkter; disse opsamledes i et Glasrør, og de viste sig stærkt radioaktive. I Løbet af en Maanedstid forsvandt Ra- dioaktiviteten. Spektralanalysen viste, at Røret indeholdt Kulilte, Argon og Helium. Intet af disse Stoffer er radioaktivt; der maa altsaa have været en anden Luftart tilstede, som Virkningen skyldes, men derom vides intet videre. Ved at undersøge Begblende ad den vaade Vej opdagedes 3 meget radioaktive Stoffer, som bleve kaldte Polonium, Radium og Actinium. Polonium kan betragtes som en Ledsager af Vismut, som findes i stor Mængde i Begblende. Radium ledsager Ba- rium, men kan udskilles derfra, idet Radiums Klorforbindelser ere mindre opløselige end Klorbarium. Actinium endelig ledsager nogle Metaller af Jærnfamilien, som findes i Begblenden. Polo- nium og Radium opdagedes af Curie, Actinium af Debierne. Fremstillingen af disse Stoffer var forbunden med overordentlig store Vanskeligheder. Man gik ud fra flere Tusinde Kilogram af Mineraliet og udvandt dog kun nogle faa Decigram af de nye Grundstoffer; til Gengæld er deres Radioaktivitet over IOOOOO Gange større end Begblendens. Poloniumstraalerne ere meget kraftige, idet de forlade Metallet, men de absorberes stærkt i Luften og ere umærkelige i faa Cen- timeters Afstand fra det. Poloniumstraalerne ere, som man siger, bløde. Derimod udsender Radium baade bløde og haarde Straa- ler, de sidste kunne mærkes i over en Meters Afstand og kunne trænge gennem Metalplader, flere Centimeter tykke. Straalerne fra de nye radioaktive Stoffer bringe Bariumplatin- cyanur og mange andre fluorescerende Stoffer til at lyse. Enkelte af dem, navnlig Radium og Blandinger deraf med Baryt, særlig de dertil hørende Klorforbindelser, lyse saa stærkt i Mørke, at man kan læse ved dem. Lyset kommer fra det indre af Massen, ikke, som hos de fosforescerende Legemer, fra Overfladen. I Løbet af et A ars Tid forandrer Lyset Farve og svækkes noget; men opløses og udkrystalliseres Stoffet paa ny, faar det sin oprinde