Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

LYSELEKTRISKE FORSØG. 532 i Vægt. I Reglen er dette de radioaktive Stoffers Ud- Den hele Masse der vejedes var omtrent 200 gr. Her synes virkelig at være tabt noget i Vægt i de to sidste Tilfælde. I alle Tilfælde, i hvilke der er paavist en Forandring i Vægt ved Indgaaelse af kemiske Processer, har der været Tab Vægttab dog saa ringe, at man maa forklare det ved de uund- gaaelige Vejningsfejl. Det ligger nær at undersøge, om straaling er ledsaget af Tab i Vægt. For at prøve dette anbragte Heydweiller 5 gr. Radium i et Glasrør som tilsmeltedes. Det tabte i 50 Dage V2 mgr. i Vægt, omtrent O.oi mgr. daglig. Dette Forsøg er af stor Interesse ved at vise, at de af dette Stof udsendte Dele have Vægt; det viser tillige, at Glas kan lade vejelige Mængder af visse Stoffer gaa igennem sig. TT*-'- ■ >-7f. LYSELEKTRISKE FORSØG. Man har ofte lagt Mærke til Uregelmæssigheder, der indtræde ved Dannelsen af elektriske Gnister. Almindelig antages vel, at der til en vis Spændingsforskel svarer en bestemt Gnistlængde; dette er dog ikke altid Tilfældet. Ofte kan Spændingen endog blive flere Gange større end det plejer at være nødvendigt, uden at der kommer nogen Gnist. Warburg har undersøgt disse Forhold nøjere. Det fremgaar deraf, at Tiden spiller en stor Rolle. Stiger Spændingsforskellen V mellem to Metalkugler meget langsomt, saa vil Gnisten dannes paa sædvanlig Maade; lader man derimod V stige hurtigt og straks derefter igen falde, kommer der ingen Gnist, selv om V bliver flere Gange større end før. Det synes herefter, at Gnisten først kommer nogen Tid efter Spændingen. Gnisten er altsaa »forsinket«, Forsinkelsen ville vi kalde 1. Tiden T kan forkortes paa forskellig Maade. H. Hertz har vist, at ultra- violette Straaler fremskynde Gnistdannelsen; saadanne Straaler ud- sendes fra en elektrisk Gnist og fra den elektriske Lysbue. Paa samme Maade virke ogsaa Røntgen- og Becquerel-Straaler. Warburg finder, at T formindskes, naar Luftens Fugtighedsgrad forøges. Warburg mener, at der gaar en yderst svag Strøm forud for den egentlige Gnist. Denne Strøm har da den Virkning, at Luften mellem Polerne bliver ledende og saaledes kan føre den egentlige Udladning, der er en kortvarig men kraftig Strøm. Han beviser dette ved at anbringe Gnistrummet imellem en Magnets Poler, saaledes at Kraftlinierne ere vinkelrette paa Gnistens Bane. Derved