SORETS FORSØG.
564
naar dens Rumfang netop er en Liter. Man ved, at dette Tryk
er uafhængig af Luftartens Natur; vi kunne da gaa ud fra Brint,
og have da, naar Trykket maalt i Atmosfærer kaldes p,
i
2 — 0.001293-0.0695 p 1000.
For l8° C. faas heraf p — 23.7 Atmosfærer; meget nær det
samme Tryk, som foran.
Angives Trykket i absolut Maal P, og indføres den absolutte
Temperatur &, og er Rumfanget, som indeholder et Grammolekyl,
Kern3, bliver den foregaaende Ligning til
PV 273
2 = 0.001293 • 0.0695 • i.oi33.io6
eller
PV = 8.26- io7fl =H&-,
denne Ligning for det osmotiske Tryk skyldes van t'Hoff.
Denne Ligning er dog kun rigtig, naar det opløste Stof ikke
er dissocieret. Hermed forholder det sig da saaledes. Lad det op-
løste Stof være Cl Na. Saa længe Cl Na ikke er dissocieret, gælder
van t’Hoffs Ligning uforandret. Er Cl Na derimod fuldstændig
dissocieret i Na og Cl, vil det osmotiske I ryk netop være det
dobbelte af det, Ligningen giver. Deraf følger, at Ligningen i
sin uforandrede Form gælder for hver enkelt af Ionerne Na eller
Cl, noget hvoraf vi senere skulle benytte os. Er Dissociationen
endelig ufuldstændig, har man med den tidligere (S. 561) anvendte
Betegnelse ; S.,6 ■ io'-/« = <W.
/ SORETS FORSØG. Man tænke sig et lukket Rum, som er
fyldt med Luft. Holdes en Del A af dette Rum afkølet til 0° C.,
medens Resten B holdes ved ioo° C., vil Luftens Vægtfylde blive
størst i den kolde Del af Rummet, eftersom Trykket maa være
det samme overalt. Dette maa kunne anvendes paa Opløsninger.
Omfattende Forsøg herover ere anstillede først af Soret, senere af
Arrhenius. Opløsningen anbragtes i et lodret staaende, i begge
Ender lukket Glasrør. Den øverste Del af Røret holdtes ved den
højere Temperatur tt, den nederste ved den lavere lemperatur tr
Naar Vædsken har været holdt i denne Tilstand i et Fjerdingaar,
vil Ligevægtstilstanden være indtraadt. Vi have da for den varme
Del af Opløsningen, at PxVx—iiH&i, for den kolde P2Vt = z2//^2,