Lithium udmærker sig ved røde Linier (6706 og 6013) og
ved en ultraviolet Række, som begynder med 4603 og ender
med 2359.
Strontium har en stor Mængde Linier, af hvilke de vigtigste
ere 6502, 6407, 5480, 4608, 4305, 4216, 4079.
Barium udsender grønt Lys; dets Hovedlinier ere 6497, 6141,
5828, 5535, 4934, 4554, 4282, 4130, 3499, 2335.
Calcium besidder et Antal Grupper med 3 Linier, fordelte
over, det synlige og det ultraviolette Spektrum.
Det samme gælder om Magnium, hvis Hovedlinier med Und-
tagelse af 5183, 5172, 5167 alle ligge i det ultraviolette.
Aluminium giver en stor Mængde Liniepar, som begynde i
det ultrarøde og ende ved 1852.
I Aaret i860 opdagede Bunsen ved Spektroskopets Hjælp to
nye Elementer, Cæsium (lyseste Linier 4593 og 4555) og Rubidium
(lyseste Linier 6298 og 4202). Dernæst fandt Crookes Thallium
(Hovedlinie 5350), Reich og Richter Indium (6193, 5250, 4510,
4101, 3256, 3039) og endelig Lecoq Gallium (4170 og 4031).
De øvrige Metallers Spektre indeholde for største Delen et
overvældende stort Antal Linier; Jærnet giver omtrent 5000 Linier.
Lynets Spektrum bestaar af Linier, der genfindes i de Spektre,
som Luftens Bestanddele give. Nordlyset viser foruden flere svagere
Linier en stærk Linie 5569, hvis Oprindelse er ubekendt.
Det ligger nær at forsøge at anvende Balmers Lov for Brint-
liniernes Bølgebredder paa andre Liniespektre. Udførligst er dette
gjort først af Rydberg, senere af Kayser og Runge, de sidstnævnte
have til dette Brug paany udmaalt Metallernes Liniespektre. Re-
sultatet af disse Arbejder er i Korthed følgende. Man kan give
Balmers Lov Formen
1 = A H—2.
n
Under denne Form kan Loven dog ikke bruges. Man maa derfor
udvide den. Rydberg sætter da
1 - A ---------Tj,
(« + ri
medens Kayser og Runge sætte