_________________________________ __________ __________
_________
LUFTENS VÆGTFYLDE.
__________________________________________
53
Regnaults Laboratorium. Kaldes Tyngdens Acceleration paa dette
Sted g, medens den under 450 Bredde er ^45, har man, da Luf-
tens Vægtfylde o forholder sig ligefrem som Trykket, at Vægt-
fylden o45 ved 45 0 Bredde, maa kunne beregnes af Ligningen
?45 _ 0 45
o g ’
som giver j»,5 = 0.00129278. I Almindelighed er, naar g er Acce-
lerationen, t Temperaturen og B Trykket, Luftens Vægtfylde ud-
trykt ved
_ o.00129278 B g
e ~ i + «r 760 £■„;
Maales Lufttrykket i absolutte Kraftenheder (Dyn) paa Kvadrat-
centimeteren haves, naar Trykket i dette Maal er p, at
B
a = jQ X 13-596 X^;
alts aa er
__ 0.00129278 • p
' ~ (i +^-76-g45- 13.590’
som giver
e — i-2759 X IO-9 y—
Ved at maale Kvælstoffets Vægtfylde efter Regnaults Metode,
blev Lord Rayleigh i 1892 opmærksom paa, at den fandtes omtr.
% større, naar Kvælstoffet var taget af den atmosfæriske Luft
end naar den var udskilt af en kemisk Forbindelse. Han har
senere i Forbindelse med Ramsay undersøgt denne Sag nøjere,
og det har da vist sig, at det, man hidtil har kaldt Kvælstof i
Atmosfæren, i Virkeligheden er en Blanding af Grundstoffet Kvæl-
stof og flere andre Luftarter, af hvilke Argon er det, der fore-
kommer i størst Mængde; dets Vægtfylde er omtr. 1.5 Gange større
end Kvælstofs Vægtfylde.
MAALING AF VÆGTFYLDE. Hvorledes den atmosfæriske
Lufts Vægtfylde bestemmes i Forhold til Vand ved 40 C. er om-
talt i det foregaaende Stykke; den Metode, som der er anvendt,
kan benyttes ved alle de almindelige Luftarter; derimod kan den
ikke anvendes paa de Legemer, der først ved højere Temperaturer
antage Luftform, eller hvis Damptryk ved almindelig Temperatur