SEKS OG TYVENDE AFSNIT.
Udstraaling og Indsugning.
C?/
DSTRAALING OG TEMPERATUR. Jo højere et Legemes
Varmegrad er, desto mere Varme udstraaler det. Her maa
imidlertid ikke alene agtes paa Udstraalingens Styrke, men ogsaa
paa Straalingens Fordeling efter Bølgebredde. Vi tænke os, at et
Legeme, f. Eks. en Kugle, befinder sig i et Rum, der overalt er
begrænset af Vægge, der ikke lade Straaler gaa igennem. Kuglen
antages at have en vis Temperatur T, Væggene en lavere Tempera-
tur t. Vi kunne nu først betragte det Tilfælde, i hvilket Rummet,
som Straalerne gaa igennem, er tomt. Er baade Legemet og
Væggene saa gode Varmeledere, at Temperaturen holder sig
konstant, ere Forholdene saa simple, som de kunne tilvejebringes;
alligevel er Opgaven selv i denne Form langtfra løst. Den
Varmemængde Q, Kuglen afgiver i Sekundet, vil afhænge af For-
skellen mellem T og Z; efter Newtons Afkølingslov skal Varme-
mængden Q forholde sig ligefrem som Differensen T—t. Man
kan imidlertid ogsaa opfatte Sagen paa en anden Maade. Prevost
antager, at ethvert Legeme udstraaler Varme under alle Forhold;
i nærværende Tilfælde udstraaler altsaa ikke alene Kuglen, men
ogsaa Væggene Varme; kaldes den første Udstraaling U, den
anden V, saa er U—V — Q. Kender man altsaa Udstraalingen
fra alle Legemer til et eneste, f. Eks. til et, der har Tempera-
turen 0° C., saa er Opgaven løst for alle Tilfælde.
De Straaler, som udgaa fra Kuglen og ramme Væggene, ville
■delvis blive absorberede af disse; nogle af dem ville blive kastede
tilbage og kunne ramme Kuglen, hvor de atter delvis absorberes.
Er Kuglens Diameter kun lille i Forhold til Væggenes Udstrækning,
■og Kuglen ikke tæt ved en af Væggene, vil den Varmemængde,