Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

MAALING AF VÆGTFYLDE. 55 fden Maade bringes nogle Kubikcentimeter Vædske ind i Behol- deren. Derefter anbringes den i et Kar, som indeholder et Stof, hvis Kogepunkt T ligger højt over Vædskens Kogepunkt. Nu fyres der under Karret, Væd- sken i Beholderen kommer i Kog, og man ser en Dampstraale fare ud af Røret. Den vil rive / Luften med sig, saaledes at Beholderen næsten / \ ganske fyldes med Damp. Saa længe Kog- ningen varer, er Dampen mættet; ved fortsat \ / Opvarmning vil den ydre Vædske ogsaa komme s' i Kog, Dampene i Beholderen overhedes, og Fig I4 der indtræder et Øjeblik, da der er strømmet saa megen Damp ud af Beholderen, at Trykket i denne er lig det ydre Tryk; samtidig dermed ophører Udstrømningen, og saa snart det er sket, tilsmeltes Spidsen. Naar det hele nu er afkølet, tages Beholderen op og vejes, den sættes derpaa med Spidsen ned i Vand (eller Kvægsølv), Spidsen brækkes af og Beholderen fyldes med Vand. I Almindelighed viser der sig da en Luftboble i Be- holderen til Tegn paa, at Luften ikke har været helt uddrevet. Denne Boble kan man bringe over i et Maaleglas og derved finde dens Volumen; deraf beregnes igen det Tryk, som den har ud- øvet i det Øjeblik, da Spidsen tilsmeltedes, lad det være b. Man bestemmer nu ved Vejning af Vandet Beholderens Rumfang, tømme den igen og vejer den fyldt med Luft. Paa denne Maade findes Vægten æ af Dampen, som Beholderen indeholdt; kaldes Luft- trykket B har man, at den Luftmængde, som Beholderen kunde indeholde, ved Trykket B—b og Forsøgstemperaturen T er, idet Ver Beholderens Rumfang ved O° C. og dens Udvidelseskoefficient, a — 0.001293 —>----------—K(i + yT'). 760 I + a r Man har nu, at Dampens Vægtfylde er ep = a>/a. Denne Metode udmærker sig ved sin Simpelhed og den kan anvendes, selv om Temperaturen, hvorved Dampene undersøges, er meget høj, den har dog den store Ulempe, at Beholderens Vægt let kan undergaa Forandringer under Forsøgene, navnlig paa Grund af Glassets Evne til at tiltrække Vanddamp.) (Gay-Lussacs og Hofmanns Metode. Lad AB (Fig. 15) være et Barometer, hvis øverste Del er udvidet til en Beholder; Baro- meterrøret er omgivet af et Glasrør C, som er lukket foroven,