UDSTRAALING OG TEMPERATUR.
659
•J u
373-1 156 374-6
789 4440 778
1112 17700 1095
1378 44700 1379
1535 67800 1531
Hvilken Funktion er nu Udstraalingen af Temperaturen? Der
har været gjort mange Forsøg paa at finde denne Funktion. Man
er nu enig om, at Stefans Formel stemmer bedst med Forsøgene.
Tænker man sig, at et absolut sort Legeme A har den absolutte
Temperatur &, og at det befinder sig i et Rum B, hvis absolutte
Temperatur er &0, saa er den Varmemængde, som en Overflade-
enhed af A afgiver til B i Tidsenheden, bestemt ved
S = s(Q'-Vf.
I ovenstaaende Forsøg er ^=290. De under U anførte Størrelser
skulde altsaa være proportionale med Û* — 2904. 1 Virkeligheden
er dette dog ikke ganske Tilfældet, derimod er U proportional
med — 2904. Differenserne mellem ■& og ere dog i Alminde-
lighed saa smaa, at Stefans Lov maa siges at være bekræftet ved
Forsøgene.
Efter Kurlbaum (1898) er j = 1.28 X IO~12. Har altsaa det
straalende Legeme A en Temperatur af ioo° C. og Omgivelsen
O° C. bliver det Antal Gramkalorier, som en cm2 af A udstraaler i
Sekundet
1.28 X io~12 X (3734 — 2734) = 0.0176.
De Straaler et Legeme udsender have forskellig Bølgebredde;
man maa for at kende Udstraalingen fuldstændig vide, hvorledes
Udstraalingen er fordelt over Spektret. Dette udtrykkes analytisk
saaledes. Er dS den Del af den samlede Udstraaling S, som
hidrører fra Straaler, hvis Bølgebredde ligger mellem À og X 4- dl,
saa kan man sætte
dS — Edl,
den hele Udstraaling er da
00
S = \Edl.
O
Hidtil har det dog ikke været muligt at finde, hvorledes E
afhænger af Temperatur og Bølgebredde.
Et interessant Resultat har man dog opnaaet. Tages Bølge-
bredden til Abscisse og E til Ordinat, faas en Kurve, som hæver
42*