Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt
Forfatter: C. Christiansen
År: 1903
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 732
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6/6 LYSETS KEMISKE VIRKNINGER.
udsat for Solstraalerne eller paa anden Maade at være belyst,
lyser, naar det bringes ind i et mørkt Rum. Glødes Kalk med
Svovl, dannes en Forbindelse, der lyser længe efter, at den har
været i Sollyset, Farven er forskellig efter den Calciumforbindelse,
man har benyttet; Kalkspath giver, efter Becquerel, gul, Aragonit
grøn Fosforescens. Fosforescenslysets Bølgebredde er altid større
end Bølgebredden af det Lys, som Legemet har modtaget.
Efter Klatt og Lenard giver det rene Svovlcalcium næppe
Fosforescens; men findes der i det Spor af Metaller, navnlig
Mangan, Kobber og Vismut, fremkommer Fosforescensen.
Fluorescens og Fosforescens ere beslægtede Fænomener; For-
skellen bestaar navnlig i, at Fluorescenslyset kun ses, mens der
falder Lys paa Legemet, medens Fosforescenslyset holder sig en
kortere eller længere Tid. Det er ogsaa lykkedes E. Wiedemann
at bringe et fluorescerende Legeme til at fosforescere; han satte
det til en Gelatineopløsning; idet den størknede, viste den Fos-
forescens.
Det skal endnu nævnes, at Geissler har iagttaget, at der ofte
viser sig et Lysfænomen i et næsten lufttomt Rum nogen Tid efter,
at en Udladning er gaaet gennem Røret; Sarasin har bevist, at det
kun sker, naar Røret indeholder Ilt eller Iltforbindelser som Svovl-
syre eller Kvælstofforilte. Han antog, at Ozondannelse spillede en
Rolle, da Fosforescenslyset forsvandt, naar man destruerede Ozonen.
LYSETS KEMISKE VIRKNINGER. Det har længe været
kendt, at Lyset frembringer kemiske Virkninger; i Reglen ere
Virkningerne dog saa svage, at det ikke ved Analysens sædvan-
lige Hjælpemidler er muligt at vise, hvori de egentlig bestaa.
Herfra danner dog Indvirkningen paa Klorknaldluft, en Blanding
af Klor og Brint, en Undtagelse. Udsættes den for direkte Sollys,
kan der indtræde en Eksplosion; i Daglyset forbinde Kloret og
Brinten sig langsomt med hinanden til Klorbrinte. Herpaa har
først Draper, siden Bunsen og Roscoe grundet et Maaleapparat,
Aktinometret. Det bestod af en Glasbeholder, som fyldtes med
Klorknaldluft, som fremstilledes ved Elektrolyse af Saltsyre. Be-
holderen indeholdt tillige noget Vand, som absorberede den under
Lysets Indvirkning dannede Saltsyre. Trykket maaltes ved et
Vandnianometer. Ved Hjælp heraf kan man se, hvor vidt Processen
er skreden frem. De fandt, at Virkningen i de første Minutter er
forholdsvis svag; først efter omtrent 9 Minutters Forløb har den