Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

686 ZEEMANS OPDAGELSE. n— i For n — S bliver For i + b — - bliver T — | cos2 2/ 2 z T = o.074. II I De her anvendte Formler ere fundne, rigtignok ad en ganske anden Vej, af Fresnel. Der har tidligere været meget afvigende Meninger om disse Formlers Nøjagtighed. Efter dem skal man kunne faa fuldstændigt Mørke ved Polarisationsvinklen; Forsøget giver dog altid noget Lys i dette Tilfælde. Dette har man forklaret ved at antage, at Overgangen fra Luften til Legemet ikke er saa brat, som Teorien forudsætter. Aarsagen dertil kan være af forskellig Art. For de faste Legemers Vedkommende vil altid noget af Polerpulveret hænge ved Legemet, endvidere fortætte Legemerne Luft og Vand- damp paa Overfladen. For saa vidt muligt at undgaa dette, benyttede Drude friske Brudflader af Stensalt og fandt derved Teorien bekræftet. Rayleigh har undersøgt Tilbagekastningen fra nydannede Vædskeflader og kom til samme Resultat. Vi kunne nu finde Intensiteten af det polariserede Lys, som fremkommer, naar et gennemsigtigt Legeme rammes af naturligt Lys under Polarisationsvinklen. Er Styrken af det indfaldende Lys i, bliver Styrken T af det tilbagekastede almindeligt ZEEMANS OPDAGELSE. H. Hertz fandt (S. 491), at man kan fremkalde elektriske Bølger ved en frem- og tilbagegaaende Bevægelse af Elektriciteten. Gaa vi ud fra, at Lyset er en elek- trisk Bølgebevægelse, saa maa der i enhver Lyskilde foregaa elektriske Svingninger. Hvorledes skulle vi forestille os, at dette gaar til? Lad os tænke paa en almindelig Flamme. I denne fore- gaar der kemiske Processer; under disse kunne vi tænke os, at de bestaaende Forbindelser dekomponeres ; hvorved deres Bestand- dele frigøres som Kationer og Anioner for igen at forbinde sig paa en ny Maade.. Men dette kan ikke ske, uden at Ionerne til- trække og frastøde hinanden, hvorved de komme i svingende Bevægelse. Tænke vi os, at en Kation K og en Anion A ere tæt ved hinanden, ville de i Almindelighed komme til at beskrive elliptiske Baner om deres fælles Tyngdepunkt C. Lad P være det Plan, som indeholder disse Baner, og CD en ret Linie, som fra Tyngde-