Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt
Forfatter: C. Christiansen
År: 1903
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 732
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SAGREGISTER
C\
S
Aberration 632—636, B. i Metal. 651, B.
674, Fresnels Fortnl. 683, 684.
Brydningsforhold, sorte Plet 137, B.
Tab. 318, B. og Dialektric. 318, 320, 616,
617, 682, Vand for el. Sv. 320, Lysets
B. og Hast. 581, 585, 641, 682, Def. 610,
B. ved Overg. mell. Leg. 611, Maal. ved
Spektrom. 613, ved fulds. Tilbagek. 613,
614, Fremg. ved faste Leg., Vædsker,
Luftart., Metode forPulv., traadede Leg.
614, Maal. ved Interf. 614, Luftart. 615,
616, »DOg»F — »c> Tab. 616, Vædskers
og faste Leg., B. og Vægtf. 617, Form.,
Lorenz's Form., Anv. paa Vandd. og
Vand st. m. Fors. 618, ogsaa Is stem., fl.
Væds. og deres Dampe, Tab. 619, Best,
af Fuchsins, særeg. Spekt.ôiç, af Metallers
ved Prisma, mærkelige B., Tab. 620, B.
best. Polarisationsvinkl. 638, 642, 685,
»o og we for D Lin. i Kalkspath 641, i
Bjergkrystal 642, 646, B., kanadisk Balsam
643, Stensalt 663, 664, B. og Tilbabekastn,
670, Fresnels Formi. 685, 686, Glas 685.
Brydningsloven udi. efter Newton 582,
583, Huygens 584, funden af Descartes
610, eller W, Sneil, dens Rigt. 611.
Brændpunkter 586, 621—624, 626—
629.
Brændvidde 592, 622, 624, 625, 627
—630, 634, 635, 644.
BundenVarme (se Fordampn., Smeltv.).
Bæreevne en Magnets 414, 415.
Bøjning, cirkul., prism. Stang 201, 202,
Anv., Form. 203, B. af Stensalt 208, vaad
Snor 210, Katodestr. 518, 520, 521, 523,
524, Lysets B. om Hjørn. 588, Beregn. 589,
Gittere 590—592.
Bølgebevægelse, Hindr, for Antag, af
Lysets B. 587, Huygens B. 589, el. B.
680, 686.
Bølgebredde, Natriumlys 256, el. Sv.
i Vand 320, Katodelys 519, Lys 584,
Interf. 586—5^8, Bøjn. 589—591, Ång-
ströms Maaling 591, 592, Fraunhoferske
Lin. 592, 593, analoge i ultrarøde 594,
Normalsp. 45 Gange det synlige 595>
Dopplers Princip 595—597, farvet Glas,
Nntriumlys 597 > Kvægsølv, Kadmium,
Længdeenh. 598, Fraunhofers Best. 599,
Best, ved Solsp. 600, 601, ved Gitter 6oi,
Balmers Lov for Brintlin. 602, 603, Anv.
af udvid. B. L. paa andre Liniesp. 604,
605, Metallernes Liniesp. 603—605, Kirch-
hoffs Lov 607, Solatm. 609, ved spejl. Fl.
611, B. og Brydn. 615, 617, 619, Undtag.
619, B. 645—647, Drejn. af Polaris. 649,
Metalrefl. 652, Udstraal. og B. 656, 659,
660, 663—665, B. for Maksim, af Udstraal.
666, 667, Abs. af Str. 670, Fluoresc. 674,
675, Fosforesc. 676, el. Bølg. 681, 682,
sving, el. Partik. i magn. Felt. 688.
Bølgeflade, ordinære og ekstraor. B. i
Kalkspath 641, 642, i Bjergkrystal 642.
Bølger, Udbr. 589, B. i Vand 584, 585,
B. i Luft 584, Lydb. 585, Dopplers Pr.
595, plane Lysb. 584, 618, 641, I^ysb., el.
B. 585, el. B. 607, 665, Lysb. Bjerg og
Dal billedlig 586, plane el. B., Udvikl. 680
—682, Intens. 684, el. B. 686 , af ellipt.
polaris. Lys 687.
Bølgeteori, Huygens B. for Lyset 584,
585, 589. Hindring for B. 587.
Cagniard de la Tours Forsøg, krit.
Tiist. iagt. og best. l68, 169.
Cailletets Pumpe, Ilt, Brint og Kvæl-
stof gøres draabefl. 161.
Calcium 217, 221, Liniesp. 604, 605,
paa Sol. 608. C.forbindelser, Glødn. med
Svovl, Fosforresc. 676. C.hydrat 118.
Camera obscura 677.
Carcellampe, Enh. for Lys 654.
Carnots Teorem 19, 33—36, Clausius
best. Carnots Konstant 35, 36, Carnot-
Clausius’s T, anv. paa Kogn. og Smeltn.
37, 38, galv. El. 38—40, Gyldigh. 36, 41,
Clausius’s T. og termoel. Teori 507.
Cavendish’s Forsøg over El.’s Sæde
278—280.
Centimetren def. 8.
Cer 217, Cerium magn. 425.
Citronolie 267.
Corona 609. Coroniumlinien 609.
Cosinusloven, for Udstraal. al Varme
findes 660, 661, Ekspl. 662, for Lys 661
Coulomb, galv. El. 39, 49, 409, def.