Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

720 SAGREGISTER den elektrokin. Energi 450, ekstra Str., Elektricitetsm., Ulæmp. ved S. 451, Ind- virkn. paa Str. 450, Tiden den varer, Eks. beregn. 452, Traadrul. uden Jærnk. 452, 491, med Jærnk., Ørsteds Elektrom. 453, 459, Grammes M. 466, S. af Vekselstr. 453—456, S. i enkelt Ledn. 476, gør Led. til Ikkeled. 477, S. svækk. de høje Toner 481, Ledn. med stor S. anv. 457, 485, 497, se og 489, 491. Selvinduktionskoefficient def. 450, 453, Eks. Traadrul, rektang. Tvers, Form. 451, Eks. beregn. 452, anv. 491, S. i Ør- steds store Elektrom. beregn. 453, 459, en Henry def. 454, Tid for el. Sv., Lov 491. Sfærisk Aberration 632—636. „Shunte“ Strømmen def. 369. Signet 228. Silicium 217, 221—223. Silke 162, 210, 273, 274, 279, 280, 301, 308, 326, Tøj 330, 333, 569, Spind 341, 342, 349, 364, 368, 369, 425, 439- Sinusboussole beskr., sv. Str. 370. Sirius, Lyset fra S. 655. Sirop 88. Skadelige Rum i Luftterm. 187. Skellak 198, 229, 273, 276, 293, 319, 657. Segllak 229, 276. Skifer 273. Skind 537. „Skjoldet“ i Elektrof. 332, 333. Skygge 525, 526, 588, 589, 672. Skøre Legemer def., Egensk. 208, Glas 209. Slutningsgnisten af den indue. Str. ved Ruhmkorffs App. 461, 462. Smaragd, Fluorescens 517. Smeltepunkt forandres ved Tryk, For- mel udi., Eks. Is 38, 234, Fors. stem, med Teori 234, 235, Paraffin, Tab. 235, Is 240, S. for Kulsyre 159, Def., Grund- stoff., Kul, Salte, Tabeil. 230, Leg. uden og med virk. S., om S. kan pass, uden Tilstandsforandr. 231, Vandets Forh. 231, 239, S. Tab. 233. (se Frysep.). Smelte varme, Isens 38, 220, 232, Def. 231, Best., Form., Tab., Varme til et Grammol. Tab. 232. Smeltning af Is ved Gnidn. ti, Car- nots Teor. anv. paa S. 37, 38, Forskel for amorfe og krystal. Leg. 196, 230, 231, Def. 230, Rumfangsforandr., Eks. Is, Vis- mut 232, graf. Fremst., Tab. 233, S. og Kogn. 234, Platin 510, 518, Forh. for Kul 510, 511. Sne 141, 219, 237—240, Dann. 239. Snoning af et Rør 203, 204, mass. Cy). 205, elast. Eftervirkn., paafald. Be- væg. af Kautschuk 210. Snor, vaad 210, 274. Snovægt 276—278, 294, 310, 344, Snurre 4. Solen Kilden til Energi paa Jord. 23, Solplett. og Jordmagn. 359—361, Solfakl. 361, Afst. 578, Otndrejn., Dopplers Pr., Solplett. 596, Atmosf., Kærne, Formørk. 608, Corona 609, Radius, Afst. 674. Sol- straaler 23, 24, 588, 599, 638, Sollys 606, 613, 674, 676, 677 se og 629, Lys- styrke, Buelys 655, om Udsraal. konst. 671, 672, Solvarmen, Maal. 671—673, Værdi 673, 674, Normalsp. 591—595, Speklr. 599—601, 608, 674, 675, Energi Solen uds. 674. Solenoide 377. Solkonstanten, Def. 671, Maal. 672, andre Met., Størr., fl. Værd. 673. Sorte Plet, paa en Sæbeboble, Tykk. mange Fors. 136, 137, Linse og plant Glas, Newtons Unders. 587, 588. Spejl, Plans. 580, 585, 586, Plans, og Kugles., Billeder 623, Huls. 580, 624, 634, S. til Polaris. 637, 638, 642, S. 644, Metals. 651. Spejlende Flade, Ujsevnh. 582. Natur 611 se og 686. Spejlaflæs- ning 213, 349. Spektralanalyse, Anv. 530, Historie 599, 600. Spektre af el. Gnist 322, Polarlys, Kvæl- stofs Katodelys 361, Brintens Spektrallin. af Kat. 524, Analogi med Sols. 520, Git- ters., Orden 590, Normals., Solens syn- lige 591—593, ultraviol. 593, ultrarøde 594, hele Normals. 45 Gange det synlige