Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

724 SAGREGISTER Tomme Rum, Magn. 426, Lys 581, 584, 593, 598, 620, se og 656, el. Bølg. 682. (se lufttomt R.) Toner ved el. Udladn. 326, høje Toner svækkes ved Telefoner. 481, Tale og Sang gengiv, ved Telegrafenen 483, ved Bue- lyset 485, Dopplers Princ. 595, Strenge 606. Torricellis Teorem 241—243. Totairefraktometre 614. Tran, Varmeton, ved Tryk, Fors. 47. Transformatorer, Teori 440, 441, Indretn. og Anv. 442, 443, Forøg, af Spænding 460, Anv. ved Telefon. 480, 481, 485, ved Telegraf, uden Traad 497, 498. Transspiration def., Grahams Fors., Lov 253, T. og Diff. Ekspl., Grahams Forklar. 254, Omdann. af T. til Diff. 255, 256, Tab. 256. T ransspirationskoefficient def., man- ge Luftart., Tab., Afh. af Temp., den Meyerske Formel 253, Gnidningskoeff. for Ilt i abs. Maal 254, Afh, af Tryk. 257, lave Trvk, Tab, 259, høje Tryk, Tab. 260, Støvets Fald i Luftart. 311. Triboluminescens, Def., Eks. 675. Tripel 228. Tryk, et legemes T. paa sit Underl. 2, 3, T. og Modt. 5, Maal^af T. i abs. Maal, normal Luftt. 8, Luftarters T., Forkl. 82, 83, 86, store T. 25, 26, 61, 91, 92, 158—165, 169, 177, 179—181, 183, 201, 235, 260, lave T. 259, 264, 265, 5’4, se og lufttomt 164, 510, for- tyndet Luft 514—517. 525—527, Maal. af Lufts T. 177, 179, om Maal. af lave T. 183. Trykmaalere 60, 61, 65, 69, 169, et Haarrør 158, Manometer anv. 61, 177, 259> 561, Ørsteds M. 90, 234, Regnaults M. 20 Meter 143, Metalm. 161, om Nøj- agtigh. ved Maal. 183, Vandm. 676. Træ 14, 21, 196, 225, 240, 273—275, 279, 367, 394, 495, 497, 5^5- Trædemølle 21. Trækpapir 243. Trækul 217, 221, 228. Træthed 21. Turmalinplader, abs. ord. Str. 643. Tyngdeloven 5, Grundsætn. 7. Tyngden, Naturkraft 1, Grundvolden for Læren om T. 2, Tyngdekraftens Virkn. 2, 3, ingen Rolle ved Difif. 121 se og 74» Indvirkn. paa Draabefonn 124, 127, 136, Kuglef. 126, Arb. af T. 242, Ana- logi 519- Tyngdepunkt, Molekylernes T. 85, 665, en Magnets 349, 350, T. for Kat. og Anion 686. Tæthed 106, Kraftlinernes T. 356, 416. (se el. T., Vægtf.) Udstraaling af Lys ved 5000 510, Vægttab ved U. af Radiumstr. 532, U. fra glød. Metalpi. 652, Solen og pos. Pol af Buel. 655, Cosinusloven 661, de laveste Temp, for U. af L. fra opvar. faste Leg. og hvilke Str. 662—664, Væds. 664, Luft- arter udstr. ikke L. ved Opvarm. 664, 665, men Varme 665, L. ved kern. Proces., Forkl. 665, 666, Flammer luminescere 666, Tab. 667, U. fra Enh. af Lys, term, og mek. Ækv. findes 668, Øjets Følsomh. 664, 669, Luft kan ad el. Vej lyse ved 7°° 669, U. 670. Udstraaling af Varme, Straalev., termoel. Støtt. 509, U. fra en Leder 510, Afh. af Temp., Newtons Lov, Prevosts Antag. 656, Overfladens Betydn., U. fra det indre, Lagets Tykk. for Fernis 657, U. fra Metall., U. fra et abs. sort Leg. 658, Tab. over Result., Stefans Formel stem. m. Fors. 659, Cosinusloven 660, 661, den hele U. beregn., Eks. ang. 662, Spektret og Temp. 663—665, U. under kem. Proces. 665—667, Maksima for fl. Forbrændingsprodukters Spektre, Tab., U. ved fl.. Stoffers Forbr., Tab. 667, U. fra en Kugle, fra fl. Flam. 668, U. 670, 671, Solens U., Maal. 671—673, Størr. 673, 674, U. fra Jorden 674. Udstraalings- evne i Forh. til Kønrøg for mange Stoff. 657, valset Sølv, Forh. mell. to Legemers U. varier, med Temp. 658, det abs. sorte Legemes U. ang. 659, U.’s Afh. af Temp, og Bølgebr. unders., Love ang. 660 se I °g 663—665, U. 662, for. Kvægsølvd.