Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt
Forfatter: C. Christiansen
År: 1903
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 732
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
66
MAALING AF k.
De ældre Forsøg efter denne Metode gave altfor smaa Vær-
dier for k, sandsynligvis fordi Luften under Udvidelsen modtog
Varme fra Karrets Vægge. Man har derfor senere benyttet meget
store Luftbeholdere og derved faaet bedre Værdier. Den største
Nøjagtighed synes Røntgen at have opnaaet. I hans Forsøg var en
Del af Beholderens Overflade lukket med en bølgekrummet Nysølv-
plade. Fra Midten af denne gik en Stang hen til den ene Ende
af en Vægtstang, der bar et lille Spejl. Enhver Trykforandring i
Beholderen gav sig da til Kende ved en Drejning af Spejlet, hvis
Størrelse aflæstes med en Kikkert og en Maalestok.
■— Assmanns Metode. Staar en Vædske i to samkvemhavende Rør
og bringes den ud af Ligevægten vil den komme i en skvulpende
Bevægelse. Tænker man sig, at Rørene lukkes foroven, vil Luften
i dem sammentrykkes og igen udvides; derved vil Svingningstiden
blive kortere. Da vi her kunne antage, at Rumfangsforandringerne
ere isentropiske, vil Svingningstiden være afhængig af den Værdi,
som k har, og k lader sig derfor udlede af saadanne Forsøg.
Efter denne Metode har P. A. Müller udført en stor Mængde
Maalinger.
Laplaces Metode. Newton har beregnet Lydens Hastighed i
Luften under Forudsætning af, at Luften følger Mariottes Lov.
Men Sammentrykningerne og Udvidelserne i Lydbølgerne foregaa
saa hurtigt, at Mariottes Lov ikke kan finde Anvendelse her, der-
imod maa Poissons Ligning benyttes. Det kan bevises, at den
virkelige Lydhastighed forholder sig til den af Newton beregnede,
ligesom ]/k forholder sig til Enheden. Herpaa grunde flere
Metoder til Maaling af k sig; de vigtigste Eksperimentalunder-
søgelser i denne Retning skyldes Régnault, Kundt, Wüllner og
Strecker.
Med Hensyn til de fundne Værdier bemærkes følgende. For
Luft. Ilt, Brint, Kvælstof, Kulilte, Klorbrinte, Brombrinte og Jod-
brinte er k omtrent lig 1.41. For Klor, Brom, Jod, Kulsyre, Ammo-
niak og Methan ligger Værdien af k i Nærheden af 1.30. For de
mere sammensatte Luftarter og Dampe er k betydelig mindre,
saaledes for Svovlkulstof 1.19, for Æthylæther 1.03.
Ved Forsøg over Lydens Hastighed i Kvægsølvdamp fandt
Kundt og Warburg, at k for denne Damp var lig 1.67.
Det er vist S 28, at man har