Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt
Forfatter: C. Christiansen
År: 1903
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 732
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
68
DALTONS LOV.
Antagelse, at det saakaldte indre Arbejde, det vil sige det Arbejde,
der medgaar til at fjerne Luftmolekylerne fra hverandre, er for-
svindende lille. Hvor der viser sig en kendelig Afvigelse, kan
dette dels ligge i Unøjagtigheder i Forsøgene, dels i, at de paa-
gældende Luftarter ikke forholde sig som ideale Luftarter; navnlig
afviger deres Udvidelseskoefficient ganske sikkert fra den antagne
Værdi O.00367.
LUFTBLANDINGER. Den atmosfæriske Luft er en Blan-
ding, der i Hovedsagen bestaar af Ilt og Kvælstof; dens alminde-
lige fysiske Egenskaber findes dog at være de samme som de
ublandede Luftarters Egenskaber, og dette gælder ogsaa om alle
andre Luftblandinger. Trykket i en saadan Blanding er efter
Dalton lig Summen af alle de Tryk, som Blandingens Bestanddele
hver for sig vilde udøve. Man kan vise dette ved at tage to
Glasbeholdere, hver fyldt med sin Luftart og forbundne ved et
Rør med en Hane Naar Trykket er det samme i begge Behol-
dere og Hanen derefter aabnes, ville de blande sig med hin-
anden, uden at Trykket derved forandres. Vare Beholderne f. Eks.
lige store, vil Trykket, som en af Luftarterne udøver, blive for-
mindsket til det halve, ved at den udbreder sig over begge Be-
holdere; og begge Luftarterne maa derfor tilsammen udøve det
samme Tryk efter Blandingen som før
denne, hvis Daltons Lov er rigtig.
Daltons Lov kan dog ikke være
absolut rigtig, thi dette vilde udkræve,
at Mariottes Lov ligeledes var absolut
rigtig, hvilket vi vide ikke er Tilfældet.
At Afvigelserne fra Loven dog ere meget
ubetydelige, fremgaar af Forsøg, som ere
anstillede af F. Braun. Han havde to lige
store Glasbeholdere, A og B (Fig. 19),
forbundne ved snævre Rør med Haner 2
og 3. A stod i Forbindelse med den
ene Gren af Trykmaaleren C, hvis anden
Gren stod i Forbindelse med en Behol-
der D, der havde samme Rumfang som
A og B tilsammen; A og B saavel som
D vare omgivne med smeltende Is. Vil man nu undersøge Trykket
af en Luftblanding, fyldes A med den tungere Luft, B med den