Haandbog for Smede

saaledes at Hesten enten styrter eller faar Forskoen revet af. Sjældnere rammes Forhovens Baller, som derved kan saares eller knuses, og endnu sjældnere sker Sammenstødet mellem Forskoens Taastykke og Baghovens Taavæg, hvilken sidste paa denne Maade kan slides fuldstændig igennem. Smedning bekæm- pes gennem Beslaget. Forskoen gøres saa kort som mulig (ikke længere end Hoven), og den rejses stærkere i Taaen end sædvanlig for derigennem at fremskynde Hovens Løftning, ligesom det ogsaa nøje maa overvaages, at Dragten faar sin rigtige Højde. Hvis Forskoen bærer Hager, bøjes disse skraat fremefter. Bagskoens sædvanlige Optog fjærnes og erstattes med et Optog paa hver sin Side af Taaen. Dens Taastykke flades af og tilpasses saaledes, at Hovranden rager udenfor Jærnet med i det mindste sin halve Tykkelse. Dette fremstaaende Parti af Hovranden rundes af med Raspen uden dog at fjærnes fuldstændig. Knusning af Forhovens Baller kan forhindres ved Brugen af særlige Bandager (Ballebeskyttere) og Gennemslidning af Baghovens Taa ved at udstyre Bagskoen med et kraftigt Optog, som dækker hen over det udsatte Parti. 3. Snubien. Hesten snubler, naar den under Slutningen af vedkommende Lems Fremføring støder an med Taaen. Derved forsinkes Strækningen af Fodens Led, ofte i den Grad, at Hesten ikke naar at tage Støtte paa Hovens Underflade, men falder — 125 -