Haandbog for Smede

ned paa Kodens Forflade, eller for Forlemmernes Vedkommende, endogsaa paa Forknæet, i hvilket sidste Tilfælde Hesten altsaa ligefrem kan styrte. Snubien er hyppigst paa Forlemmerne og kan hænde enhver Hest under Bevægelse paa ujævn Vej og under mangelfuld Ledelse fra Kuskens eller Ryt- terens Side, men stive Heste er ganske særlig udsat i saa Henseende, og det samme gælder Heste, hos hvilke Hovens Taa har faaet Lov til at vokse sig uforholdsmæssig lang (forsømt Beslag). Tilbøjelighed til Snubien modarbejdes fra Beslagets Side ved at rejse Skoen stærkt i Taaen og ved at bevare det rette Forhold mellem Højden af Dragt og Taa. Om fornødent kan man ydermere skærme Forknæet ved Anlæggelse af en saakaldet Knæ- beskytter. 4. Slæbende Gang. Hestens Bevægelse kaldes slæbende, naar Hoven, efter at være rejst omkring Taaspidsen, ikke løftes op fra Jorden, men slæbes et kortere eller længere Stykke hen ad denne. Derved slides Skoen forfra, Taa-Optoget forsvinder, og Taa- stykkets forreste Rand kommer til at præsentere sig som afskaaren efter en ret Linie. Den nederste Del af Taavæggens forreste Flade slides i samme Ud- strækning, undertiden endog saa stærkt, at Bløddelene blottes. Denne ejendommelige Bevægelse iagttages saa at sige udelukkende paa Baglemmerne og kun hos ældre, stive Heste. Den kræver et Beslag som længst — 126 —