Haandbog for Smede

denne og synker derefter fra Gigten (Aabningen L for oven) gennem Kulsækken til Rasten, hvor Re- duktionen finder Sted, og den af smeltet Slagge omhyllede Raajærnsdraabe drypper ned i Stellet. Slaggen flyder af gennem Slaggehullet S. Naar der har samlet sig tilstrækkelig meget Raajærn over Herden, „afstikkes“ den, ø: den tømmes gennem Aabningen T ved at stikke en her anbragt Ler- prop itu. En Højovn producerer dagligt fra 50—250 Tons Raajærn, idet der afstikkes fra 2—6 Gange. Ved Reduktionen bliver Jærnet da .frit", d. v. s. befriet for Ilten — og gaar fra Malm over til at blive Metal. — Men idet det frigøres, forbinder det sig med eller optager i sig en Del frem- mede Stoffer, der er til Stede, og som kommer til at øve en afgørende Indflydelse paa Produk- tets Karakter, nemlig først og fremmest Kul, der- næst Silicium og Mangan samt endelig Fosfor, Svovl, m. m. Resultatet af Reduktionsprocessen er altsaa foruden Slagger et Jærn, der er forurenet ved disse Iblan- dinger, og som kaldes Raajærn. Raajærn indeholder altid over 2l/z pCt. Kulstof (oftest 3 pCt. eller derover), det er støbeligt, men usmedeligt. Af Raajærnsorter skelner man bl. andet mellem: 10 -