Haandbog for Smede
År: 1912
Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 224
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Graat Raajærn. Smp.
1200, Vf. 7,2. Kulindhold
21/»—5 pCt, hvoraf c. Halv-
delen lindes som GRAFIT,
Halvdelen bundet. Graat Brud
paa Grund heraf. Det indehol-
der Silicium, derimod kun
lidt Mangan og anvendes,
trods sit højere Smeltepunkt,
oftest til Støbegods, da det
er mere letflydende, lettere
at bearbejde og ikke saa
haardt som hvidt Raajærn.
Det anvendes ved Bessemer-
processen (sedenne)til Frem-
stilling af Staal (paa Grund
af sit Indhold af Silicium).
Hvidt Raajærn. Smp.
1050, Vf. 7,6. Hvidt Brud.
Indeholder næsten alt Kul-
stoffet (c. 4/s af det) bun-
det og intet Silicium af
Betydning, derimod ofte
Mangan (c. 3‘/a pCt.) Naar
større Mængder af dette er
tilstede, kaldes tetSpejljærn,
— meget store Mængder gi-
ver Ferromangan. Det an-
vendes til Svejsejærn eller
Svejsestaal og hammerbart
Støbegods samt Martinstaal.
Graat Raajærn udstøbes i Sandfortne, hvidt som
oftest i Jernforme.
Undertiden udstøbes det ikke, men afstikkes og
føres smeltet til Raajernsblandere, hvorfra det kan
benyttes direkte til Staalfabrikation uden Omsmeltning.
Efter en Omsmeltning af det graa Raajærn i Ku-
polovne udstøbes det i Jærnstøberiet til Nyttegen-
stande (Støbejærn).
Fremstilling af smedeligt Jærn.
(Kulstofindhold under 1,5 pCt, Vægtfylde 7,3—8,1,
Smeltepunkt 14 å 1500° C).
Smedeligt Jærn udmærker sig, som det fremgaar
af Navnet, ved at være smedeligt, d. v. s. at det ved
— 11