Haandbog for Smede

År: 1912

Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 224

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 268 Forrige Næste
Graat Raajærn. Smp. 1200, Vf. 7,2. Kulindhold 21/»—5 pCt, hvoraf c. Halv- delen lindes som GRAFIT, Halvdelen bundet. Graat Brud paa Grund heraf. Det indehol- der Silicium, derimod kun lidt Mangan og anvendes, trods sit højere Smeltepunkt, oftest til Støbegods, da det er mere letflydende, lettere at bearbejde og ikke saa haardt som hvidt Raajærn. Det anvendes ved Bessemer- processen (sedenne)til Frem- stilling af Staal (paa Grund af sit Indhold af Silicium). Hvidt Raajærn. Smp. 1050, Vf. 7,6. Hvidt Brud. Indeholder næsten alt Kul- stoffet (c. 4/s af det) bun- det og intet Silicium af Betydning, derimod ofte Mangan (c. 3‘/a pCt.) Naar større Mængder af dette er tilstede, kaldes tetSpejljærn, — meget store Mængder gi- ver Ferromangan. Det an- vendes til Svejsejærn eller Svejsestaal og hammerbart Støbegods samt Martinstaal. Graat Raajærn udstøbes i Sandfortne, hvidt som oftest i Jernforme. Undertiden udstøbes det ikke, men afstikkes og føres smeltet til Raajernsblandere, hvorfra det kan benyttes direkte til Staalfabrikation uden Omsmeltning. Efter en Omsmeltning af det graa Raajærn i Ku- polovne udstøbes det i Jærnstøberiet til Nyttegen- stande (Støbejærn). Fremstilling af smedeligt Jærn. (Kulstofindhold under 1,5 pCt, Vægtfylde 7,3—8,1, Smeltepunkt 14 å 1500° C). Smedeligt Jærn udmærker sig, som det fremgaar af Navnet, ved at være smedeligt, d. v. s. at det ved — 11