Haandbog for Smede

afbrydes, give Svejsestaal. Som Regel fortsættes Af- kulningen dog saa langt som muligt. Sammen med Kullet bortbrænder nemlig ogsaa Urenhederne, og man „kuller“ derpaa tilbage, d.v.s. tilfører rent Kulstof i fornødent Omfang (Cementering). Dette sker ved i en Kasse at nedpakke Stænger af det rene Svejsejærn med Indsætningspulver, d. v. s. en Blanding af groft, pulveriseret Trækul, noget Træ- aske og Kogsalt og opvarme det hele. Ophedningen, der sker i Rødvarme, varer indtil 14 Dage. Jærnet har da optaget Kul, og er blevet til Staal. Staalet fremviser ofte paa sin Overflade nogle Blærer, der skyldes Luftarter, der har dannet sig under Processen — deraf Navnet. Staal, fremstillet paa den sidste Maade, kaldes Ce- mentstaal eller Blærestaal (engelsk Benævnelse). En delvis „Cementering“ er den saakaldte Ind- sætning (se senere). „Staal“. Den største Mængde af det i Tekniken anvendte smedelige Jærn fremstilles imidlertid „flydende“ efter Bessemer-, Thomas- eller Siemens-Martin-Metoden. Digelstaal hører ikke derhen, det er nemlig Svejsestaal eller Cementstaal, som man har omsmel- tet for at opnaa et homogent Materiale eller for at tilsætte særlige Stoffer. - 15 —