Haandbog for Smede

Man søger derfor at faa Jærnilterne smeltede ved lavere Temperatur, sædvanligvis ved Tilsætning af Sand, der sammen med Jærnilterne danner en glas- agtig Masse med lavere Smeltepunkt. Dette Lag danner da samtidig et beskyttende Overtræk over Jærnet, der ved de høje Temperaturer er ganske overordentlig udsat for Iltning. Ved Tilsætning af Sand opnaar man at kunne nøjes med Opvarm- ning til en noget lavere Temperatur, hvad der er til Fordel baade for selve Svejsningen og for Jærnet. Ved Jærn med stort Kulstofindhold er Tilsætning af Sand ikke tilstrækkelig, idet Smeltningen alligevel foregaar ved saa høj Temperatur, at Kullet brænder bort; man maa da til Sandet sætte Stoffer som Boraks, Salt m. ni. for at opnaa en endnu lavere Smeltetemperatur for de dannede Slagger. Af og til anvendes rent Boraks, ofte blandet med Jærnfilt- spaaner, for at de Dele, der skal forbindes, ved Svejsningen ikke skal glide paa hinanden. Til Svejsemidlernc tilsættes ogsaa Stoffer, der inde- holder Kul som gul Kali, Harpiks m. m., for at deres Kulstof skal beskytte Jærnets Kulstof mod en Bort- brænding. Ved nogenlunde højt Kulstofindhold, saa- ledes over 0,7 pCt, bliver Svejsningen dog saa van- skelig at udføre, at man under praktiske Forhold maa se bort derfra. Svejsningen kan ganske vist, naar den er udført, se smuk og tæt ud, men vil ved Bøjning paa Svejsestedet aabne sig igen. 32 -