Haandbog for Smede

Ved Svejsninger gælder det lige som ved Lod- ninger om, at man bærer sig renligt ad, saaledes maa Ilden være ren og maa navnlig ikke indeholde Zinkdele f. Eks. hidrørende fra udførte Slaglodnin- ger, da Svejsning under disse Forhold vil blive prak- tisk talt umulig. Hærdning. Jærn, der indeholder mere end 0,4 pCt. Kulstof, modtager ved tilstrækkelig Opvarmning med paaføl- gende hurtig Afkøling en kendelig Hærdning og kaldes derfor sædvanligvis i Værkstederne for Staal. Hærdning beror paa, at Jæmet overføres fra een Tilstandsform til en anden. I udglødet Staal findes Jærnet i Forbindelse med Kulstoffet under en særlig Form, Jærnkulstof, der optræder blandet med rent, kul- stoffrit Jærn, ganske som to forskellige Metaller, som f. Eks. Kobber og Zink orptræde i Messing. Jærnkulstof, der indeholder 6,6 pCt. Kulstof, er saa haardt, at det med Nemhed ridser Glas; men tillige saa skørt, at det springer itu, naar man slaar paa det med en Hammer. I Modsætning hertil er rent, kulstoffrit Jærn meget blødt og overordentlig sejgt. Naar ud- glødet Staal, der indeholder Jærnkulstof, ikke desto- mindre føles blødt, naar det behandles med skæ- rende Værktøjer, ligger det i, at Værktøjerne træn- ger igennem det bløde Jærn, medens de skyder Jærnkulstoffet til Side. Forholdet her er ganske lig- nende som ved en Dynge vaadt Sand, hvorigennem