Haandbog for Smede

man kan stikke en Stok, idet denne tvinger Sand- kornene til Side og selv trænger frem gennem Van- det i Mellemrummene. Jærnkulstoffet optræder enten som større Korn eller som Blade, afvekslende med Blade af rent kul- stoffrit Jærn, bygget op paa ganske bestemt Maade, saaledes at Middelkulstofindholdet af disse Dele er 0,9 pCt. Indeholder Staal, som f. Eks. Drejestaal, mere Kulstof, er det Overskudet, der findes som større Korn af Jærnkulstof. Indeholder Staal, som f. Eks. Fjederstaal, mindre Kulstof end 0,9 pCt.. fin- des der i Stedet for Korn af Jærnkulstof, Korn af rent, kulstoffrit Jærn. Hvis man tager Staal med et Kulstofindhold paa 0,9 pCt. og polerer det med et eller andet Poleremiddel paa et blødt Underlag, og ser lidt paa skraa hen over Fladen, vil det skinne med Perlemorsglans, idet Lyset vil bredes i de fremstaaende Kanter i Jærnkulstofbladene, som Slibemidlet har ladet blive tilbage. Man kalder derfor denne Masse for Perlit. Perlittcn danner Grundmassen i alt Staal og kaldes ofte Normalstaal, hvori der som ovenfor antydet ef- ter Kulstofindholdet kan findes store Korn af Jæm- kulstof eller kulstoffrit Jærn. Naar man opvarmer Staal til 700°, vil Jærnkul- stofdelene i Perlitten tilsyneladende forsvinde, idet de opløses af det mellemliggende bløde Jærn. Af- køler man Staalet igen, vil Perlitten atter danne sig, idet Jærnkulstoffet udskiller sig paany; Tidspunk- — 34 -