Haandbog for Smede

tet for denne Udskillelse giver sig til Kende ogsaa for det blotte Øje, idet der samtidig foregaar en Varmefrigørelse, der bringer Staalet til at lyse. Af- køler man Staal hurtigt under 700°, faar Perlitten ikke Tid til at danne sig, og man faar i Stedet for denne en ensformig Masse, hvori Kulstoffet er gan- ske jævnt fordelt, og som har en dertil svarende Haardhed, d. v. s. der er indtraadt Hærdning, idet de bløde Jæmlag er forsvundne. Forholdet er dog noget forskelligt efter Kulstof- indholdet. Indeholder Staalet saaledes mindre end 0,9 pCt. Kulstof, bestaar det, som vi tidligere har set, foruden af Perlit tillige af rent, kulstoffrit Jæm. I den hærdede Masse, der er dannet af Perlitten, vil der derfor findes bløde Steder, og Hærdningen vil være ufuldstændig. For at opnaa fuldstændig Hærd- ning, maa vi varme til endnu højere Temperatur. Det overskydende, bløde Jærn vil da opløses lidt efter lidt i Grundmassen, saaledes at vi maa opvar- me til højere Temperatur, jo blødere Staalet er, for af faa en fuldstændig Hærdning. Indeholder Staalet mere end 0,9 pCt. Kulstof, vil der i Perlitten findes Dele af Jærnkulstof, der ligeledes opløses af den hærdede Perlit ved højere Temperaturer. Hvor høj Temperaturstigning, der er nødvendig i de enkelte Tilfælde, vil fremgaa af omstaaende Fig. Paa denne er der langs en vandret Linie afsat Punk- ter, svarende til Kulstofindhold fra 0 — 2,2 pCt. Ved Højderne over denne Linie er Temperaturen