Haandbog for Smede

Overflade-Hærdning. Dersom en Genstand ikke indeholder tilstrækkelig meget Kulstof til at være hærdeligt, maa man til- føre dette. Opkulningen beror paa, at Jærnet ved tilstrækkelig høj Temperatur optager Kul, naar det kommer i Berøring med kulholdige Stoffer, og bedst saadanne, hvor Kulstoffet er i Forbindelse med an- dre Stoffer, som i Benmel, Læderkul, Hornspaaner m. m., desuden benyttes knust Majs, Trækulspulver o. lign. Hertil sættes ofte Harpiks, Ølurt, Fedt etc., der smelter i Varmen og klæber de kulstofafgivende Stoffer fast til Jærngenstandene, desuden Kogsalt, Potaske, Glaspulver m. m., der danner en Slagge, hvad der fremmer Indsætningen. Som Regel vil det dog være nemmest og tillige billigst at anvende Benmel, hvori de blanke Gen- stande pakkes. Indsætningsstoffer virker særlig gen- nem de udviklede Gasarter, og Genstandene, der skal overfladehærdes, maa derfor pakkes lufttæt i Kasser af Støbejærn eller Smedejærn, der tilklines med Ler. Kasserne med Indhold opvarmes nu lang- somt til 850°, ved hvilken Temperatur det holdes 2—3 Timer, hvorved man opnaar en Dybde af det hærdelige Lag paa c. 1 mm. Ved højere Tempera- turer opnaas en hurtigere Indtrængen, men samtidig bliver Genstandene skøre. Kasserne tages nu ud af Ovnen, og man lader dem staa og afkøle, hvorpaa de opvarmes igen til Hærdning, ganske som om det — 45 —