Haandbog for Smede

var Staal. Ofte hærder man dog lige efter, at Gen- standene er tagne ud af Kasserne, men Hærdningen bliver da ikke saa sejg. En mindre god Overflade-Hærdning faar man ved at opvarme Genstandene i en Esse til mørkerød Temperatur, hvorpaa man tager dem ud, bestrør dem med knust, gult Kali og opvarmer dem igen til Hærdetemperatur, hvorpaa de afkøles paa sædvanlig Maade. Hurtigstaal. Det Staal, vi tidligere har omtalt, omfatter Red- skabsstaal, Fjederstaal og ældre Værktøjsstaal. I mere moderne Værksteder vil man dog til skærende Værktøjer, til Drejebænke m. m. altid anvende Hur- tigstaal, hvormed man i de fleste Tilfælde vil kunne arbejde dobbelt saa hurtigt som med det tidligere omtalte. Hurtigstaal indeholder foruden Kulstof be- tydelige Mængder af sjældnere Metaller, som Tung- sten, Krom, Molybdæn, Mangan og tillige Vanadium. Ligesom ved de ældre Staalsorter er det Kulstof- indholdet, der bevirker, at Staalet kan hærdes, men medens de ældre Staalsorter bliver bløde igen, naar de under Drejningen eller ved uforsigtig Slibning bliver opvarmede til over 300°, bevirker Indholdet af disse Stoffer, at Staalet kan taale langt højere Tem- peraturer, i mange Tilfælde mellem 500—600°, før- end det taber i Haardhed. Disse Egenskaber frem- kommer ved, at de fremmede Stoffer tilbageholder 46 —