Haandbog for Smede

En særlig Vanskelighed fremkommer ved Svejs- ning af Støbejærn derigennem, at Materialet er saa overordentlig skørt, hvad der tit vil bevirke, at Dele, der ikke frit kan fjedre sig som f. Eks. Tandhjul og Remskiver, hvor Omkredsen holdes udspændt af Arme, springer igen efter Svejsningen. Svejsningen bliver her ofte en Kunst, som vi imidlertid ikke kan komme nærmere ind paa indenfor denne Bogs snævre Ramme. Som et Fingerpeg kan dog anføres følgende: Godset er i det Øjeblik, Svejsningen udføres, spæn- dingsfrit, og Spændingerne fremkommer først, naar Genstandene under Afkølingen begynder at trække sig sammen. Man maa her gøre opmærksom paa, at Legemet kun er varmt paa Svejsestedet, f. Eks. i Kransen paa et Tandhjul. Naar nu dette Sted be- gynder at trække sig sammen, bliver Kransen for lille; for at raade Bod herpaa, kan man f. Eks. under Svejsningen holde Armene, der udspænder Kransen, svagt opvarmede. Naar da hele Stykket trækker sig sammen, vil Kransen blive mindre, men samtidig vil Armene ogsaa blive kortere, saaledes at Sammen- trækningen af Armene og Krans kan følges ad. Ved almindelige Støbejærnssvejsninger, ligesom ogsaa ved Svejsning af Smedejærn, gælder det om at benytte saa stor Flamme som muligt, idet Svejs- ningen da vil foregaa hurtigt, uden at Opvarmningen kaster sig over flere Nabodele end nødvendigt, hvor- ved Spændingerne ved Sammentrækningen bliver mindre. Man vil ogsaa paa denne Maade lettere — 77 —