Haandbog for Smede

kunne undgaa en Forbrænding af Materialet. En Forbrænding ved Støbejærn vil ofte vise sig ved, at Svejsningen bliver glashaard, hvad der dog ikke maa finde Sted ved gode Svejsninger. For at undgaa Spændinger i Støbegodset kan man ogsaa, før man begynder Svejsningen, opvarme hele Stykket til mørk Rødglødhede. Forskellen i Tempe- raturen mellem Svejsestedet og det øvrige af Støbe- godset vil derfor blive formindsket til under det halve, og ved Sammentrækningen vil Spændingerne være formindskede i samme Forhold. Svejsning af Kobber foregaar forholdsvis nemt ved Anvendelse af Svejsemidler, der gaar i Handelen. Jøvrigt lader Kobberet sig ogsaa svejse uden Pulver, naar man blot anvender et kendeligt Acetylenoverskud. Skæring med Ilt. Naar der i Svejseflammen er et ringe Overskud af Ilt, vil Flammen have Tilbøjelighed til at forbrænde Jærnet, og naar Overskudet er stort, vil man ikke kunne faa Svejsefugen til at forene sig under Bræn- deren, idet der dannes Huller i Materialet, ved at Jærnet dels brænder, dels smelter bort paa Grund af den ved Forbrændingen dannede Varme. Denne Egenskab har man benyttet til Skæring, idet man til en Brænder, der i Konstruktion meget minder om en Svejsebrænder, tilleder et stort Overskud af Ilt. Man vil da være i Stand til dels at bortbrænde, dels at bortsmelte Materialet under Brænderen, saa- — 78 —