Betænkning angaaende Haandværks- og Fabriklaugene
Samt de dermed beslægtede Næringsveie i Kjøbenhavn
År: 1847
Forlag: J.C. Scharling
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 200
UDK: 338.6(489) Bet Gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
W
Tingens enkelte Dele henhore til den Klasse Gjenstande, der,
som oven antydet, i Neglen gjores paa Kjob og altsaa
til enhver Tid kunne erholdes færdige og til Udvalg t Haand-
værkernes og Kræmmernes Udsalgssteder, bor saadanue Gjen-
stande være undtagne fra Hovedreglen, da Aarsagen til den
storre Frihed, som Lfolge det foran Anførte skulde tilkomme
den, der staaer for Fabricates i det Hele, ikke i samme Grad
er anvendelig her, som ved Arbeider paa B esti l lin g. Saa
vigtigt som det s. Er. kan være for Hjulmanden at faae
Vognarlen eller Vognfjedren tildannet under sit Opsyn og paa
samme Sted, hvor Vognens ovrige enkelte Dele forfærdiges
og sammensættes, og saa vigtigt det kan være sor Forgylderen,
hos hvem der er gjort Bestilling paa en smuk Maleriramme
af usædvanlig Form, at den forfærdiges under hans Dine,
saa lidet vigtigt er det for Skræderen, som har at forsyne
Klædningsstykket med Knapper og Foder, selv at stobe hine
eller væve dette; thi han vil af disse Artikler kunne finde det
Tilstrækkelige i Boderne. Jfolge samme Princip vil det
f. Er. ikke være en Kastjetmager tilladt at udfore Possement-
magerarbeide, medens det tillades Bødkeren selv at hamre
de Jerubaand, han behøver. Den her omhandlede Jndskrcenk-
ning vilde heller ikke kunne lægge Vedkommende nogen
Hindring iveien, naar en storre Frihed virkelig var af væsentlig
Nytte; saaledes vilde det vel s. Er. ikke være Snedkeren til-
ladt selv at forfærdige almindelige Laase, Hængsler og Som,
der kunne erholdes færdige t mangfoldige Udsalgssteder, men
derimod vel at forfærdige kunstige Laase, usædvanlige Arter
af Beslag o. s. v. naar han iovrigt derved fandt sin Regning.
Det er imidlertid ingenlunde undgaaet Comiteens Op-
mærksomhed, at man heller ikke paa den sidstanforte Maade
erholder nogen fast Regel, som kan afgive ubedrageligt Kjende-
mærke i alle modende Tilfælde. Men heller tffe ester den
nuværende Tingenes Orden ere Grændserne fast bestemte,
entert i den omspurgte Henseende eller overhovedet mellem de