Betænkning angaaende Haandværks- og Fabriklaugene
Samt de dermed beslægtede Næringsveie i Kjøbenhavn

94 bestaaer, hos Andre, og saaledes selv tabe Naadigheden over hvorledes de udfores. Forelobigen maa imidlertid herved bemærkes, som t det Foregaaeude erindret, at Rettigheden at arbeide ind i andre Haandværksfag kun skulde strække sig til hvad vedkommende Haandværker selv kunde benytte og anbringe; men under disse Omstændigheder vilde neppe nogensinde en Skræver, om det tillades ham, finde sin Regning ved at anlægge Klæ- defabrik, Vævstole eller Metalstoben'e, naar han ikke turde af- hænde det Tilvirkede til Andre, o. s. v. Et Beviis paa, at Erfaringen hos os lærer det Samme, kan hentes derfra, at det ved Skomagernes Langsartikler er tilladt disse Professro- nister selv at tilberede det Læder, de behove, men at denne Rettighed for Tiden aldeles ikke benyttes. Det turde r'ovrigt være vaufleligt notere at bestemme den antydede Modification, hvis den overhovedet antages at være nødvendig. Vilde man Undtage samtlige F a b r i c a t a sra visse Laug, fordi disse i Neglen arbeide for andre Haandværker og ikke for Consumenterne, vilde denne Distiuc- tion vel passe paa enkelte Lang, s. Er. Garverne, men ikke være anvendelig paa andre, s. Er. Smeddeue, der lige meget arbeide for begge Klasser af Kloder. Giver man Neglen den nærmere Bestemmelse at Rettigheden til at forfærdige Productets enkelte Dele ikke bor strække sig til selve Stof- fet eller Materialet, forsaavidt dettes Tilvirkning er Gjenstand for andet Næringsbrug, vil man heller ikke paa denne Maade kunne træffe det Nette, hvilket letteligen vil kunne skjonnes ved at tage Ereinpel af Skræder-, Sadel- mager- og Hjulmandprofessionen. Overhovedet ere Over- gangene fra det raae Stofs Bearbejdelse til dets Bearbejdelse i forskjellige Viewed saa umærkelige, og Combinatiouerne saa manfoldige og forfijelligartede, at en juridifl Distinction van- skeligen berpaa kan bygges. Snarere synes man at kunne sætte Distinctionen deri, at, naar enten Materialet i det Hele eller