Betænkning angaaende Haandværks- og Fabriklaugene
Samt de dermed beslægtede Næringsveie i Kjøbenhavn

101 at saadan Frihed ei finder Sted ester den nu gjaldende Laugslovgivm'ng; hvorved dog som en Slags Undtagelse kan mærkes, at det efter Skomagernes Laugsartikler af 4 Novbr. 1682 8 8 er dem tilladt til andre Laugsbrodre at af- hænde det Læder, som de selv have tilberedt, (men ei det til- forhandlede). Ogsaa antages det, at naar Nogen har ind- kjobt den omhandlede Slags Gjenstande for selv at bruge dem, men han deri forhindres ved tilfældige Omstændigheder, er det ham tilladt at sælge dem til Andre; thi han udover da kun den Enhver tilkommende Ret til at sælge det ham Tilhorende, og driver ikke nogen egentlig Handel. Men da det er en Folge af Haandværkerens Stilling, at han oste kan komme i det Tilfælde, saaledes at maatte sælge hvad han til sig selv har kjobt, eftersom han ikke altid ved sit Jndkjob vil kunne bereglle, hvormeget han selv bebover, og da det, hvad forskjellige Gjenstande angaaer, vel ikke engang vil være muligt for haln at erholde dem, naar hall vil anskaffe dem af mange forskjellige Sorter og Qvaliteter, uden i saadanne Par- tier, som han ikke selv vil kunne forbruge, og da der derfor bestandigt imellem Medlemmerne af det samme Laug vil finde en Kjoben og Afhæudeu Sted af hine Gjenstande i et ikke ubetydeligt Omfang, er tet indlysende, at Forbudet imod en formelig Handel med samme i Virkeligheden ikke kan have stor Betydning, da det rraturligviis kun meget vanskeligt, og i alt Fald kun hvor Omsætningen finder Sted t en særdeles omfattende Udstrækning, vil lade sig bestemme, om den Ved- kommende har indkjobt Tingene til eget Brug eller ikke. Ligesom det derfor ikke kan have nogen særdeles Betænkelighed at ophæve et Forbud, der dog ikke lader sig overholde, saaledes tale ogsaa iovrigt ikke uvigtige Grunde for, at den omspurgte Frihed uden Indskrænkning indrommes alle Haandværkere. Foruden at der nemlig ofte til Handelen med de omhandlede Nedffaber og Materialier vil udfordres særegne Kirndskaber, som naturligviis nærmest ville være at finde hos de paagjældende