Betænkning angaaende Haandværks- og Fabriklaugene
Samt de dermed beslægtede Næringsveie i Kjøbenhavn

W1 Haandvcerkere, vil det med Hensyn til mange af denne Slags Gjenstande let kunne indtræffe, at de aldeles ikke kunne er- holdes hos de herværende Handlende, fordi Forbruget af dem er saa ringe, at disse ikke ku und sinde deres Regning ved at have dem i Fon'aad p men naar Haandværkeren da bliver tvungen til selv at indforskrive derrl, i Almindelighed t storre Partier end ban til sit eget Brug behover, maatte det unægteligen ansees som en Ubillighed, baade imod ham, at han. ikke siulde kunne sælge äs dem til sine Laugsbrodre, og imod disse, at de ikke siulde knnne erholde dem paa det eueste Sted L Byen, hvor de kunde faaes. Desuden synes det, selv hvor disse Hensyn ikke gjore sig gjældende, at være en unaturlig Indskrænkning, at Haandværkeren skulde betages'den Leilighed, hart ved at indkjobe de nævnte Gjenstande i storre Formad oste vil kunne have til at erholde dem baade for bedre Kjob og af en bedre Qvalitet, end naar han stal kjobe dem enkeltviis, og derhos maa det erindres, at det dog i alt Fald ikke kunde formenes Haandvcerkerne, at Flere slaae sig sammen for t Forening at indkjobe de ouchandlede Artikler. IovrLgt er det, fom anfort, Comiteens Mening, at den omhandlede Handelsret alene bor gaae ud paa en Rettighed til at sælge til Mestere af det samme Haandværk. Videre antager Man nemlig' ikke at være nødvendigt til Memedets Opuaaelse, hvorimod det, naar hensces til Mangfoldigheden af de Gjenstande, der kunne anvendes ved et Haaildværks Drift, ikke kan nægtes, at en mere udvidet Rettighed vilde aabne Haandvcerkerne Adgang til en særdeles omfattende Handelsvirksomhed. Derimod troer Comiteen at maatte tilraade, nt en aldeles fuldstændig Handelsret tillægges Haandværksmesterne i en anden Henseende, idet Man nemlig antager, at det bor være Jndst. enhver Haandværksmester uformeent, offentlig en at for- Rr. 39. handle all eh a and e fremmede (af Sælgeren ei selv