Betænkning angaaende Haandværks- og Fabriklaugene
Samt de dermed beslægtede Næringsveie i Kjøbenhavn

WS forfærdigede) Haandvcerksarbeider, foin henhore undeL hans eget Fag. Det maa nemlig efter vor Lovgivning antages, at den Net til Udsalg, join tilkommer enhver Professionist, tun angaaer hvad han selv forfærdiger, og at han derfor er ube- rettiget til at forhandle andet end eget Arbeide, saa oste den omspnrgte Gjenstand henhorer under Andres Handclsbcret- tigelse, cfr. Cancellie-Skrivelse ns 2 Novbr. 1819 og Neso- lution af 23 Febr. 1820 (i Tillægget til Sarnlingeu sor 1820). Saaledes ere f. Er. Blikkenslagerne, Bøssemagerne og Bor- stenbinderne i Kjobenhavn uberettigede til at falholde Andet end eget Arbejdere, da Saadant vilde være et Indgreb i Isen- kræmmernes Laugsartikler. I modsat Fald, naar nemlig den Gjenstand, Professionisten forfærdiger, ikke er forbeholdt No- gens Handelsret, antages den samrne Prosessiouist at være den nærmeste Berettigede til ogsaa at handle med den Gjeu- stand, som han selv forfærdiger; saaledes ere f. Er. Uhr- magerne berettigede til at handle med fremmede Uhre. Maa- siee kan det Samme antages, hvor vedkommende Handlende ikke fa etisk falholde visse Gjenstande, see den citerede Can- cellie-Skrivelse af 1819. Det turde imidlertid antages at være -baade i Consu- menternes og i Industriens saavelsom i selve Haandvær- . kernes Interesse, at alle Jndstrænkninger i denne Henseende bortfaldt. Det gjælder her, ligesom i det foregaaende Til- fælde, at den største Sagkyudighed maa forlldsættes hos dem, der selv ere Haandværkere i det samme Fag, og at disse alt- saa sra denne Side netop ville være de meest skikkede til at drive den paagjældende Handel; men derhos vil det ogsaa for Industriens Udvikling være gavnligt, at Haandværkerne blive nærmere bekjeudtc med fremmede Arbeider i deres Fag og med Udlandets Fremskridt, og hertil vil Beskæftigelsen med hine Arbeiders Forhandling være et Middel, som neppe lader sig erstatte ved noget andet. Fremdeles fmt det, naar