Betænkning angaaende Haandværks- og Fabriklaugene
Samt de dermed beslægtede Næringsveie i Kjøbenhavn
År: 1847
Forlag: J.C. Scharling
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 200
UDK: 338.6(489) Bet Gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
425
at drive Haandværket med egne Hænder; dog maatte de efter
de ovennævnte 88 21 og 22 benytte sig nf deres Koner og
Borns Hjælp, og maatte tillige til saadant Arbeide, hvortil
ingen Haandværkskundskab udkræves, betjene sig nf Haaud-
langere. Desuden maatte de ifølge § 20, uaar de i 2 Aar
havde været Frimestere, antage en Dreng; men Svende
maatte de aldeles ikke holde. Med disse Indskrænkninger
havde de iovrigt Net til at arbeide i -Professionen t dennes
hele Omfang, og kun i Henseende til de enkelte i 27—
30 nævnte Haaudværkofag blev det foreftrevet, at der ogsaa
stulde være visse Slags Arbeide, som det stulde være dem
formeeut nt Udfore, og svin udelukkende stulde være forbeholdt
Laugsmesterne, hvis Rettigheder Frimesterue i intet Fald siulde
kunne opnaae uden ved at aflægge den befalede Mesterprove.
Den Adgang til at blive Frimester, som saaledes var
aabnet ved Forordningen af 21 Marts 1800, blev senere bety-
deligt udvidet, nemlig for Medlemmerne af Kjøbenhavns Bor-
gervæbning ved Reglementet af 1 Juni 1808 8 29, og for
Livjægercorpsets Medlemmer ved Nescriptet af 21 September
1813 8 7.
Men i den nyere Tid er heri sieet en væsentlig Foran-
dring. Forst bleve ved Placaten af 8 Marts 1820 de nys-
nævnte Bestemmelser ophævede, og dernæst blev ved Placaten
af 23 October 1822 det hele ved Forordningen af 21 Marts
1800 indførte Frimesterskab næsten gjort betydningslost, idet det
blev bestemt, at den, der vilde være Frimester, siulde, foruden
at have arbeidet som Svend i 4- Aar, udfore det samme Me-
stykke, som er foreskrevet for Laugsmesterne, saaledes at For-
sijellen imellem Betingelserne for at opnaae de Rettigheder,
der ere tillagte disse, og de langt mere iudstrænkede, som Fri-
mesterne have, kun skulde bestaae deri, at de sidste stulde være
sritagile for Betalingerne til Laugskassen og erlægge et mindre
Borgerstabsgebyr end Laugsmesterne. Rettighed til uden Me-
sterproves Aflæggelse at nedsætte sig paa en laugsmæssig