Betænkning angaaende Haandværks- og Fabriklaugene
Samt de dermed beslægtede Næringsveie i Kjøbenhavn

År: 1847

Forlag: J.C. Scharling

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 200

UDK: 338.6(489) Bet Gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
425 at drive Haandværket med egne Hænder; dog maatte de efter de ovennævnte 88 21 og 22 benytte sig nf deres Koner og Borns Hjælp, og maatte tillige til saadant Arbeide, hvortil ingen Haandværkskundskab udkræves, betjene sig nf Haaud- langere. Desuden maatte de ifølge § 20, uaar de i 2 Aar havde været Frimestere, antage en Dreng; men Svende maatte de aldeles ikke holde. Med disse Indskrænkninger havde de iovrigt Net til at arbeide i -Professionen t dennes hele Omfang, og kun i Henseende til de enkelte i 27— 30 nævnte Haaudværkofag blev det foreftrevet, at der ogsaa stulde være visse Slags Arbeide, som det stulde være dem formeeut nt Udfore, og svin udelukkende stulde være forbeholdt Laugsmesterne, hvis Rettigheder Frimesterue i intet Fald siulde kunne opnaae uden ved at aflægge den befalede Mesterprove. Den Adgang til at blive Frimester, som saaledes var aabnet ved Forordningen af 21 Marts 1800, blev senere bety- deligt udvidet, nemlig for Medlemmerne af Kjøbenhavns Bor- gervæbning ved Reglementet af 1 Juni 1808 8 29, og for Livjægercorpsets Medlemmer ved Nescriptet af 21 September 1813 8 7. Men i den nyere Tid er heri sieet en væsentlig Foran- dring. Forst bleve ved Placaten af 8 Marts 1820 de nys- nævnte Bestemmelser ophævede, og dernæst blev ved Placaten af 23 October 1822 det hele ved Forordningen af 21 Marts 1800 indførte Frimesterskab næsten gjort betydningslost, idet det blev bestemt, at den, der vilde være Frimester, siulde, foruden at have arbeidet som Svend i 4- Aar, udfore det samme Me- stykke, som er foreskrevet for Laugsmesterne, saaledes at For- sijellen imellem Betingelserne for at opnaae de Rettigheder, der ere tillagte disse, og de langt mere iudstrænkede, som Fri- mesterne have, kun skulde bestaae deri, at de sidste stulde være sritagile for Betalingerne til Laugskassen og erlægge et mindre Borgerstabsgebyr end Laugsmesterne. Rettighed til uden Me- sterproves Aflæggelse at nedsætte sig paa en laugsmæssig