Betænkning angaaende Haandværks- og Fabriklaugene
Samt de dermed beslægtede Næringsveie i Kjøbenhavn

År: 1847

Forlag: J.C. Scharling

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 200

UDK: 338.6(489) Bet Gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
124 Haandværksdrift for med egne Hænder at udove denne til- kommer fom Folge heraf nu kun visse Personer i ganske spe- cielle Stillinger, som siden nærmere skulle blive omtalte. Det er i det Foregaaende af Comiteen blevet udviklet, hvorledes der neppe vilde være tilstrækkelig Grund til igjen at optage det af den i Aaret 1794 nedsatte Commission gjorte Forslag om, at den samme Rettighed til at indtræde i Lau- gene, som erhverves ved Aflæggelsen af Mesterproveu, ogsaa skulde kunne opnaaes, alene ved i et vist Antal Aar at have arbeidet i det vedkommende Haandværk. Men derimod har Comiteerls Majoritet ikke kunnet Andet cud antage, at der ere overvejende Grunde, som tale for, at den Rettighed, som For- ordningen af 21 Marts 1800 har indrømmet Svendene til uden Mesterpreve at blive Fri mester, bor, dog kun med visse Modisicationer, igjen kaldes til Live. Det kunde vel synes, al et afgjorende Argument imod en saadan Jgjenindsorelse af fcen ved Placaten af 23 October 1822 ophævede Frihed maatte ligge allerede deri, at det, efterat denne Frihed i mange Aar havde bcstaaet, er blevet befundet, at den medførte saadanne Ulemper, at man ikke tog i Betænkning igjen at afstaffe den. Men det maa herved erindres, at Placaten af 23 October 1822 blev given i en Periode, da Forholdene virkelig inaatte ansees som særegne, idet en almindelig Næringsloshed viste sig i alle Handelens og Industriens Grene, en Næringsloshed, som visselig ikke havde sin Grulld i den for store Frihed i de gjaldende Regler om Adgangen til Nceringsberettigelse, men i ganske andre Omstændigheder, over hvilke Lovgivningen ikke kunde have nogen Magt. Imidlertid forsøgte dog Lovgivningen ved ind- skrænkende Bestemmelser saavidt muligt derpaa at raade Bod, og den fornævnte Placat horer, ligesom den tidligere nævnte Placat af 8 Marts 1820, Anordningen af 23 April 1817 og Nescripterne af 26 April 1816 og 14 April 1820, til de mange Vidnesbyrd, som haves om den lovgivende Virk-