Betænkning angaaende Haandværks- og Fabriklaugene
Samt de dermed beslægtede Næringsveie i Kjøbenhavn
År: 1847
Forlag: J.C. Scharling
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 200
UDK: 338.6(489) Bet Gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
124
Haandværksdrift for med egne Hænder at udove denne til-
kommer fom Folge heraf nu kun visse Personer i ganske spe-
cielle Stillinger, som siden nærmere skulle blive omtalte.
Det er i det Foregaaende af Comiteen blevet udviklet,
hvorledes der neppe vilde være tilstrækkelig Grund til igjen at
optage det af den i Aaret 1794 nedsatte Commission gjorte
Forslag om, at den samme Rettighed til at indtræde i Lau-
gene, som erhverves ved Aflæggelsen af Mesterproveu, ogsaa
skulde kunne opnaaes, alene ved i et vist Antal Aar at have
arbeidet i det vedkommende Haandværk. Men derimod har
Comiteerls Majoritet ikke kunnet Andet cud antage, at der ere
overvejende Grunde, som tale for, at den Rettighed, som For-
ordningen af 21 Marts 1800 har indrømmet Svendene til
uden Mesterpreve at blive Fri mester, bor, dog kun med
visse Modisicationer, igjen kaldes til Live.
Det kunde vel synes, al et afgjorende Argument imod en
saadan Jgjenindsorelse af fcen ved Placaten af 23 October
1822 ophævede Frihed maatte ligge allerede deri, at det,
efterat denne Frihed i mange Aar havde bcstaaet, er blevet
befundet, at den medførte saadanne Ulemper, at man ikke tog
i Betænkning igjen at afstaffe den. Men det maa herved
erindres, at Placaten af 23 October 1822 blev given i en
Periode, da Forholdene virkelig inaatte ansees som særegne,
idet en almindelig Næringsloshed viste sig i alle Handelens
og Industriens Grene, en Næringsloshed, som visselig ikke
havde sin Grulld i den for store Frihed i de gjaldende Regler
om Adgangen til Nceringsberettigelse, men i ganske andre
Omstændigheder, over hvilke Lovgivningen ikke kunde have
nogen Magt. Imidlertid forsøgte dog Lovgivningen ved ind-
skrænkende Bestemmelser saavidt muligt derpaa at raade
Bod, og den fornævnte Placat horer, ligesom den tidligere
nævnte Placat af 8 Marts 1820, Anordningen af 23 April
1817 og Nescripterne af 26 April 1816 og 14 April 1820,
til de mange Vidnesbyrd, som haves om den lovgivende Virk-