Betænkning angaaende Haandværks- og Fabriklaugene
Samt de dermed beslægtede Næringsveie i Kjøbenhavn

År: 1847

Forlag: J.C. Scharling

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 200

UDK: 338.6(489) Bet Gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
 149 En Undtagelse fra disse Negler maatte dog, ifslge hvad der ovenfor er foreflaaet, gjores med Hensyn til Kandestøber-, Blytcekker- og Felbereder-Prosessionerne, idet det nemlig, uden Aflæggelse af nogen Prove, stulde være alle de Lang, der bestjæftige sig med Metalarbeider, tilladt ar drive de to forste Professioner, og de Laug, der bestjæftige sig med at tilberede Huder og Skind, at drive den sidstnævnte. Men drives nogen af disse Haandteringer særskilt, vil Prøvestykke være at gjore i Henhold til det oven Fremsatte. Jovrigt vil det erindres fra det Foregaaende, at de almindelige Udvidelser i Næringsfriheden, som man har troet at burde bringe i Forflag, ester Cormteens Skjonnende ikke mindre skulle angaae de ikke laugsbundne end de laugsbundne Nceringsveie. Dette gjælder saaledes om Rettigheden til at stride ind i andre Haandværk, forsaavidt dette udfordres til Forfærdigelsen af et heelt Fabrikat; om Forfærdigelsen af Mafliner, Modeller, Haandværksredftaber til eget Brug; om Ophævelse af enhver Indskrænkning i Arbeidsmaaden eller visse Redstabers Brug; og endelige« om Rettigheden til at sorhandle fremmede Fabrikat«, saavelsom Maskiner, Nedstaber og Materialier, henhorende til Paagjældendes Fag. Da Grundene, som gjore den storre Frihed onstelig, ikke ere mindre anvendelige her end ved de laugsmæssige Næringer, vil videre Udvikling være overflødig. Skjondt Comiteen ikke har fundet Anledning til at fore- staae Sammensmeltning af nogle blandt de Nceringsveie, som ere udenfor Laugene, eller Udvidelse t deres Rettigheder, troer man dog specielt at burde omhandle Kagebagerne (Kukkenbagerne), deels paa Grund af den nære Forbindelse, hvori denne Næringsvej staaer med Conditorernes, som er omhandlet i Forbindelse med Handelslaugene, deels paa Grund af den, efter vort Skjonnende smaalige og unødven- dige Indskrænkning, som er fastsat med Hensyn til Udøvelsen af dette Erhverv. Ifølge Cancellie-Skrivelse af 19 Marts 1822 skulde det nemlig ikkun være Kukkenbagerne tilladt at tilvirke