Betænkning angaaende Haandværks- og Fabriklaugene
Samt de dermed beslægtede Næringsveie i Kjøbenhavn

År: 1847

Forlag: J.C. Scharling

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 200

UDK: 338.6(489) Bet Gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
138 Bevilling i dette enkelte Tilfælde kan meddeles. Saaledes er oer f. Er. i de senere Aaringer paa denne Maade meddeelt Bevillinger til en Nysolvfabrik (i 1832), til Fabrikation as chemist-techniske Producter (i 1812), til en Kaffemølle i det Store (Fibigers, t 1843), til et Stereotypstoberie (t 1844), til Farverivm'ng og Fernistillavning (i 1844). Ogsaa gjennem Cancelliet meddeles Undertiden Bevillinger, der maae ansees af en saadan Art, at de ikke letteligen kunne ventes gjentagne; hvortil f. Er. fait henregnes Bevillingerne til Hambroes og Fibigers Brodbagerier (ifolge de Kongelige Ne- solutt'oner af 18 Januar 1828 og 9 Januar 1830, t Ussings Samling). Det vil letteligen erkjendes, at Størstedelen af de oven- nævnte Bevillinger anaaae Forfærdigelse af Gjenstande eller Tilberedning af et givet Stof, der ikke kan antages at hen- høre hverken under den de forskjellige Laug anviste Virke- kreds, eller under andre borgerlige Næringsveie, fra hvilke Bevillingerne kunne betragtes som Undtagelser. Hvorledes den Praris er opkommen, at meddele Bevilling t saadanne Tilfælde, vil vistnok vanfteligen kunne oplyses. Saavitt vides , have oprindeligviis hverken Ovrighederne, in specie Kjøbenhavns Magistrat, eller Collcgierne, jn specie Cancelliet, fordret Bevilling til disse eller hine Erhverv; men formodentlig er, naar Vedkommende derom ansøgte, og man intet Særdeles fandt til Hinder derfor, collegial Bevilling uden videre Under- søgelse om Nodverrdigheden deraf bleven meddeelt, hvorved Collegierne saa meget mindre gjorde sig nogen Betænkelighed fom Gebyhret derved vandtes for den Kongelige Kasse. At dr enkelte Private sogte Bevilling uden Nødvendighed, kunde enten ligge i Uvidenhed eller i Forestillingen om, at det vilde være dem fordeelagtigt, at kunne kalde sig Kongelig privi- legerede; navnligen bliver dette ikke sjældent paaberaabt i Ansøgninger, som indgives om deslige Bevillinger. Jovrigt ere flere af de nævnte Næringsveie as den Beskaffenhed, at