Betænkning angaaende Haandværks- og Fabriklaugene
Samt de dermed beslægtede Næringsveie i Kjøbenhavn
År: 1847
Forlag: J.C. Scharling
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 200
UDK: 338.6(489) Bet Gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
138
Bevilling i dette enkelte Tilfælde kan meddeles. Saaledes er
oer f. Er. i de senere Aaringer paa denne Maade meddeelt
Bevillinger til en Nysolvfabrik (i 1832), til Fabrikation as
chemist-techniske Producter (i 1812), til en Kaffemølle i det
Store (Fibigers, t 1843), til et Stereotypstoberie (t 1844),
til Farverivm'ng og Fernistillavning (i 1844). Ogsaa
gjennem Cancelliet meddeles Undertiden Bevillinger, der maae
ansees af en saadan Art, at de ikke letteligen kunne ventes
gjentagne; hvortil f. Er. fait henregnes Bevillingerne til
Hambroes og Fibigers Brodbagerier (ifolge de Kongelige Ne-
solutt'oner af 18 Januar 1828 og 9 Januar 1830, t Ussings
Samling).
Det vil letteligen erkjendes, at Størstedelen af de oven-
nævnte Bevillinger anaaae Forfærdigelse af Gjenstande eller
Tilberedning af et givet Stof, der ikke kan antages at hen-
høre hverken under den de forskjellige Laug anviste Virke-
kreds, eller under andre borgerlige Næringsveie, fra hvilke
Bevillingerne kunne betragtes som Undtagelser. Hvorledes
den Praris er opkommen, at meddele Bevilling t saadanne
Tilfælde, vil vistnok vanfteligen kunne oplyses. Saavitt
vides , have oprindeligviis hverken Ovrighederne, in specie
Kjøbenhavns Magistrat, eller Collcgierne, jn specie Cancelliet,
fordret Bevilling til disse eller hine Erhverv; men formodentlig
er, naar Vedkommende derom ansøgte, og man intet Særdeles
fandt til Hinder derfor, collegial Bevilling uden videre Under-
søgelse om Nodverrdigheden deraf bleven meddeelt, hvorved
Collegierne saa meget mindre gjorde sig nogen Betænkelighed
fom Gebyhret derved vandtes for den Kongelige Kasse. At
dr enkelte Private sogte Bevilling uden Nødvendighed, kunde
enten ligge i Uvidenhed eller i Forestillingen om, at det vilde
være dem fordeelagtigt, at kunne kalde sig Kongelig privi-
legerede; navnligen bliver dette ikke sjældent paaberaabt i
Ansøgninger, som indgives om deslige Bevillinger. Jovrigt
ere flere af de nævnte Næringsveie as den Beskaffenhed, at