Betænkning angaaende Haandværks- og Fabriklaugene
Samt de dermed beslægtede Næringsveie i Kjøbenhavn

159 Kjøbenhavns Magistrat nu for Tiden neppe vilde fordre collegial Bevilling for at meddele Borgerskab paa samme; men Be- villings Erhvervelse cr i det Mindste hidtil betragtet som Ordinarium. En anden Aarsag til denne Udvidelse af Bevillingssy- stemet kllnde ligge deri, at det ofte er vanffeligt at afgjore, hvorvidt en vis Færdighed, en Fabrikation o. desl. griber ind i noget af de etablerede Næringsbrug eller ikke. Man valgte da garlske naturligt i Tvivlstilfælde hellere den Udvei, at ansøge og paa Ansogm'ng at meddele Bevilling, end at undcrgaae den Nisico, at en allerede etableret Næringsvej skulde blive kjendt uberettiget. Og naar hensees til, hvor mangfoldige de borgerlige Erhvervsarter ere, hvorledes de kunne combmeres i det Uendelige, vil det under alle Omstændigheder i mange mødende Tilfælde blive noget vanffeligt at afgjore, hvorvidt Bevilling bor udfordres, saalænge dette stal afhænge af tit- nævnte Omstændighed. Sees hen til de Betingelser, soin i Almindelighed ere satte for at erholde Bevilling, da synes det overhovedet at kunne betragtes som Negel, at forsaavidt ikke Paagjældende selv godtgjor sin Duelighed, maa han lade Anlægget bestyre af en Kyndig (naar Fabricationen henhorer under et Lang, af en Langsmester eller en Laugssvend). Dog synes der ikke i denne Henseende at herske noget fast Princip, ligesom en saadan Betingelse neppe nogensinde fittdes tilforet i de Be- villinger, der udfærdiges fra Cancelliet. Dea Maade, hvorpan ifolge det Anførte Forholdene nu ere ordnede med Hensyn til Meddelelsen af Bevillingen ti! Ind u stridri ft, giver udentvivl i flere Henseender Anledning til grundede Udsættelser. Som det er oplyst, anvendes Bevillinger ikke blot, hvor der er Sporgsmaal om at gjore Undtagelser fra de alminde- lige lovbestemte Regler om Adgangen til Næringsdrift; men der ere flere Gasser af de borgerlige Nceringsbrug, som