Betænkning angaaende Haandværks- og Fabriklaugene
Samt de dermed beslægtede Næringsveie i Kjøbenhavn

År: 1847

Forlag: J.C. Scharling

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 200

UDK: 338.6(489) Bet Gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
174 saadan Bevilling, senere kan erhverve Borgerstab paa hvilket- somhelst andet Næringsbrug. Det er imidlertid ikke blot til de Arter af fabrikmæssig Drift, til hvilke der efter nærværende Forslag ffulde udfordres collegial Bevilling, at man antager Adgangen skulde staae aaben for Enhver, uanseet Bestaffenheden af hans Borgerskab. Det vilde nemlig være aabenbart urimeligt, om man f. Er. vilde indrømme de Handlende den Ret, ifolge collegial Bevil- ling at anlægge Hcmdstefabrikker, Klædefabrikker og deslige Etablissementer, der gribe ind i Laug en es Virksomhed, medens man nægtede dem Tilladelse til Sæbesyderie, Sukkerraffina- derie, Chocoladefabrik, Cichoriefabrik o. desk., hvortil Adgang allerede nu staaer dem aaben, og hvilken Adgang som bekjeudt ogsaa i temmeligt Omfang benyttes. Det synes saaledes at maatte statueres, at forsaavidt Fabrikanlæg ifolge nærværende Forflag kan finde Sted ifolge simpelt Borgerskab, bor Beret- tigelse dertil kunde gives af Magistraten, hvilket da formenes at kunne stee, ligesom ved Forening af andre Næringsveje, ved en simpel Paategning paa det tidligere Borgerbrev, samt mod Erlæggelse af det forestrevne Gebyhr, og efter Omstæn- dighederne forhøjet Næringsskat. Jovrigt er det en Selvfølge, at Magistraten ved at meddele saadan Tilladelse vil have at paasee, at derved ikke hjemles Adgang til egentlig Haand- vcerksdrist, men kun til saadanne Anlæg, der, om de end ikke i strængere Betydning kunne kaldes Fabrikker, dog ikke Udfordre Haandværkskyndighed. Jovrigt maatte det, ligesom hidtil, ved alle de her om- handlede Bevillinger, formeentligen iagttages, at Ingen stædes til Borgerflab, Uden hvilket Bevillingen et kan benyttes, med mindre han er i Besiddelse af de dertil udfordrende Betingelser, eller, hvis han allerede er Borger, at han ikke benytter Be- villingen, forinden han i Overeensstenunelse med Cancellie- Skrivelse af 5 Juni 1832 erlægger det Gebyhr, font det Bor- gerskab, han ellers skulde have taget, vilde koste. Da det ved