Betænkning angaaende Haandværks- og Fabriklaugene
Samt de dermed beslægtede Næringsveie i Kjøbenhavn
År: 1847
Forlag: J.C. Scharling
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 200
UDK: 338.6(489) Bet Gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
7
Naar imidlertid Laugsvæsenet saa hyppigen dadles,
og navnlig i Statsoeconomernes Skrifter skildres som siadeligt
for Industriens Udvikling og som dragende mangfoldige
Misbrug til Folge, da tor det vel betragtes som anerkjendt,
deels at Laugsvæseuets ffadelige Virkninger og Misbrug aldrig
have været saa betydelige hos os som i de fleste andre Lande,
og deels at det i alt Fald nu, navnlig ester Forordningen af
21 Marts 1800, har tabt Meget af det, som deri var hemmende
for Industrien eller i andre Maader stadeligt. Det fortjener
dernæst at udhæves, at flere af de Bestemmelser, som just
ansees som de meest fordærvelige, bestaae uafhængigt af
Laugsvæsenet og derfor ikke bor tilskrives denne In sti tu lion.
Hertil horer fornemmeligen Forbudet mod at forene flere
Næringsveie, Afsondringen mellem beflægtcde Næringsbrug,
og Haandværksdrists Jndflrænkning til Kjobstæderne. Vel
have disse, Erhvervfrihedeu i boi Grad indskrænkende Love
tildeels deres Grund i samme Principer som Laugslovene,
saa at det ikke er rimeligt, at des, idetinindste Fleerhedeu af
dem, vilde blive bibeholdte, naar Laugsvæsenet hævedes; men
t og for sig staae de ikke i nogen nødvendig Forbindelse rned
dette.
Det mangler imidlertid ikke paa, at Laugsvæsenet, saaledes
som det forefindes hos os, og navnlig t Hovedstaden, har sine
meget mislige Sider, deels paa Grund af Laugslovenes eget
Judhold, deels ved den Anledning, de give til Misbrug, ligesom
og de øvrige, Haaudværks- og Fabn'ksindustricn vedkommende
Bestemmelser, i flere Maader ere skadelige for Industriens
Udvikling. Soln de efter Conn'teens Skjonnende væsent-
ligste Mangler og Ulemper ved den bestaaeude Tingenes Til-
stand tillader man sig her foreløbig at nævne:
1. At Borgerskab i Regelen ikke maa meddeles uden
paa cn bestemt Næring, og at som Folge deraf flere Haemd-
teringer i Regelen ikke maae drives ved S'iden af hinanden.