Betænkning angaaende Haandværks- og Fabriklaugene
Samt de dermed beslægtede Næringsveie i Kjøbenhavn
År: 1847
Forlag: J.C. Scharling
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 200
UDK: 338.6(489) Bet Gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
17
værks- og Fabrikdriften henhorende Næringsveje, vil det dog
være nødvendigt først at omhandle de laugsbundne Nærings-
veje, som de, der ei alette ere talrigst besatte og overhovedet
de vigtigste, men tillige ere regulerede ved Laugsartikler og
mange andre Regler, medens der om de ovrige Næringsveje
kun eristere enkelte Bestemmelser. Med Hensyn til Langene
vil da forst blive Tale om Betingelserne for at indtræde i
samme, og dernæst om Laugenes Rettigheder.
Den i den ungjældende Lovgivning foreskrevne almindelige
Betingelse for at kunne blive Mester i et Lang, er, at Ved-
konuuende, feruten at være t Besiddelse af de overhovedet
til Borgerskabets Erhvervelse fornødne Egenskaber, tillige
stal ved et Mesterstykke have godtgjort sin Duelighed i den
paagjældende Profession; og til at aflægge Mesterstykke bliver
derhos t Neglen Ingen admitteret, med mindre han t For-
vejen, efter at have gjort sit Svendestykke, har været indskrevet
paa Lauget som Svend. Det er imidlertid tvivlsomt, om det
ikke har været Meningen af Fr. 21 Marts 1800 § 6, at den
Indskrivning som Svend, der ifølge denne § cr nødvendig for
at kunne gjore Mesterstykke, skulde, naar Indskrivningen alene
stete i dette Dremed og ikke for at vinde Rettigheder som Svend,
kunne foregaae, uden at nogen Svendeprøve i Førveien var
aflagt. For denne Forstaaelse af §en tale Udtrykkene i dens
Kilde, den 21te 8 i den allerhøjeste Resolution as 18 Juli 1798,
hvor det siges, at det er „for at bevise LEre til det Haandværk,
hvori hair agter at indtræde", at dea Vedkommende forinden
han aflægger Svende- eller Mesterstykke bor lade sig ind-
strive soui Dreng eller Svend. Men den modsatte Fortolk-
ning er imidlertid den, som r Praris er den antagne, og som
er bleveil bifaldet af det Kongelige Danske Cancellie saavel i en
i Nesiriptsamlingen aftrpkt Skrivelse af 15de November 1817,
som i en senere utrykt Skrivelse til Kjøbenhavns Magistrat
af 20de Februar 1838. Ogsaa lader det sig med Fore an-
føre for den sidste Fortolkning, at hvis Meningen havde været
2