Betænkning angaaende Haandværks- og Fabriklaugene
Samt de dermed beslægtede Næringsveie i Kjøbenhavn

54 dygtig Mester. For Mesteren kan den manuelle Færdighed ikke være Hovedsagen: til Arbeidets Udførelse kan han benytte Andres Hjælp; derimod er det ham, der har at lede Haand- vcerkets Drist, at bestemme, hvilke Arbeider der paa Værk- stedet skulle udfores og hvorledes de stulle udfores, fault over- hovedet som en Mellemmand mellem Kunderne og Arbejderne drage Omsorg for, at hine, saavel i Henseende til Beskaffen- heden som Prisen af det Forarbejdet e, kunne tilfredsstilles ved hvad der paa Værkstedet forfærdiges. Hvad der saaledes for Mesteren er det Vigtigste, er at kunne give gode Dispo- sitioner til de Arbeider, der skulle udfores, lægge en sornustig Plan til den Maade, hvorpaa dette stal skee, og gjore et noiagtigt Overslag over de Omkostninger, som derved ville medgaae. Men at han besidder disse Egenskaber, derfor afgiver Mesterstykket deels aldeles intet, deels kun et meget ufuldstæn- digt Beviis. Desuden er det neppe tvivlsomt, at, naar man undtager enkelte Haandværksfag, navnlig Bygningsfagene, med Hensyn til hvilke det paa Grund af den Fare, der kan opstaae af Fuskerarbeide, interesserer det Offentlige, at Ingen nedsætter sig paa samme uden tilstrækkelig Kundskab, kan det i det Hele ikke siges at være af Vigtighed for Publicum, om Tilladelse til at nedsætte sig paa et Haandværk betinges af en Prove eller ikke. Den Omstændighed, at en Person engang bar forfærdiget et Mesterstykke, der er blevet antaget, men hvis Godhed sorovrigt ikke kjendes, kan heller ikke give dem, der bestille Arbeider udforte hos ham, Betryggelse for, at de ville være tjente med hvad der udgaaer fra hans Værksted; og Enhver veed ogsaa, at Kjoberne ved Afgjorelsen af, hvilken Haandværker de ville soge, i Reglen tage Hensyn til ganske andre Momenter, uden paa nogen Maade at spørge, om Vedkommende har aflagt en Laugsprove eller ikke, og hvorledes denne er falden nd. Imidlertid er det ikke vor Mening, at Mesterproven