Betænkning angaaende Haandværks- og Fabriklaugene
Samt de dermed beslægtede Næringsveie i Kjøbenhavn

burde bortfalde. Idet Comiteen anseer det for betænkeligt, fra Grunden af at opgive det System, hvorefter Haandværks- driften nu er ordnet her i Staden, kan dm heller ikke mene, at Mesterproverne, der maae ansees som en integrerende Deel af dette System, stulle afskaffes. Men desuden holder Co- miteen sig overbevist om, at Mesterprsver, indrettede paa en fornuftig og hensigtsmæssig Maade, i Virkeligheden kunne medfore positive Fordele, der ingenlunde ere at oversee. Det er vel sandt, at Mesterstykket i og for sig kun kan godtgjore Vedkommendes Evne til at gjore forsvarligt Arbeite, men ikke hans Vil lie, og at den, som nu er en god Arbejder, maaflee et er det om ti Aar. Men ved at sikkre sig Vedkom- mendes Dygtighed paa den Tid, han nedsætter sig, er allerede Meget vundet, og det vilde være urimeligt at opgive dette Gode^, fordi man ikke tillige kunde opnaae at sikkre sig Dyg- tighedens Vedbliven, samt Fliden og den gode Villie, uden hvilke Egenskaber den blotte Dygtighed vistnok ei udretter Stort, men som det nit ikke staaer i Statens Magt at forsikkre sig. Ved Prøvernes hensigtsmæssige Indretning vil man ogsaa kunne fjerne den Indvending, at Prøverne ikke afgive noget egentligt Beviis paa den Paagjældendes Duelighed og Brugbarhed. Naar Svenden veed, at han for at kunne blive Mester maa aflægge en Prove paa sin Færdighed, maa dette anspore hans Flid og Iver; og megen Dygtighed vil paa denne Maade blive erhvervet, som, naar Nødvendigheden ei var tilstede, seent eller aldrig vilde opnaaes. Saalænge Adskillelsen mellem de forstjellige Haandvcerksfag vedbliver, kunne ogsaa Prøverne vedblive, hvorimod de, naar hun Ad- stillelse ophorer som lovbegrundet, af sig selv maae ophore. Under alle Omstændigheder vil det være nødvendigt, naar man dog ei vil indføre Næringsfrihed, at fordre Due- lighedsprøve, saalænge Overgangsperioden varer, for at ikke uduelige Subjecter, t Haab om en let Fortjeneste, i Hobetal 3*