ForsideBøgerStore Norske Ingeniørarbejder

Store Norske Ingeniørarbejder

Forfatter: Georg Brochmann

År: 1926

Forlag: Gyldendal - Norsk Forlag

Sted: Oslo

Sider: 182

UDK: 624

Med Illustrasjoner Og Karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 248 Forrige Næste
MØRKFOSS^SOLBERGFOSS; ANLEGGET Det første elektrisitetsverk i Norge var Laugstol Bruks Elektrisitetsverk i Skien, som blev startet 1ste oktober 1885 og nummer 2 blev verdens nordligste by, Hammerfest, som fikk sitt i 1890. Hovedstaden blev nr. 3 og Lillehammer nr. 4. Det var ingen annen enn ingeniør, senere statsmini* ster, Gunnar Knudsen, som tok initiativet i Skien, og anlegget bestod til å begynne med av to dynamoer, som hver kunde skaffe energi til 120 lamper — altså et an? legg som nu til dags vilde være passe for et gårdsbruk! I Hammerfest installerte man en turbin på 12 heste? krefter og jubelen var stor da man fikk de 18 buelam? per tendt i gatene. Slike tall er illustrerende for den utvikling elektrisitetsverkene har gjennemgått, men mest betegnende er dog utviklingen i hovedstaden, Oslo. I 1886 fattet formannskapet beslutning om ikke å ville meddele konsesjoner på centralanlegg for elek? trisk belysning, men sendte dog året efter daværende direktør for Telefonanlegget, Knud Ørn Bryn, til ut? landet for å studere saken. Bryns innberetning forelå i desember 1887. Han, som nu står i spissen for store elektrisitetsverker, mente da at han ikke kunde anbe# fale innførelse av elektrisk centralbelysning hverken ved kommunal eller konsederte anlegg! Men allerede i 1889 var Bryn påny utsendt for å stu« dere den nyeste utvikling på dette område i utlandet.