Store Norske Ingeniørarbejder
Forfatter: Georg Brochmann
År: 1926
Forlag: Gyldendal - Norsk Forlag
Sted: Oslo
Sider: 182
UDK: 624
Med Illustrasjoner Og Karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
158
Store norske ingeniørarbejder
Holtakanalen er nemlig et høist merkelig ingeniørars beide, helt enestående i dette land — var det i all fall. Nu har det dog muligens fått efterlignere både her i landet og i — Japan. Holtakanalens opgave er den å lede halve elvens vannmengde fra toppen av Sagafossen og ned til fordelingsbassenget over den nye kraftsta* sjon (se fot. LX og fot. LXI). På den måten biir fallhøi? den her 10 meter høiere enn ved Tinnfossen, altså 30 m. i alt. Den andre halvdelen av Sagafossen er kommunal eiendom, og når kommunen i sin tid skal bygge ut den andre halvparten, biir det spennende å se hvordan den og Holta biir ens om delingen. Foreløbig har det visst lange utsikter med dette, og det gjør derfor ingenting om Holta nu skulde få sig et par spiseskjeer for meget i timen.
Idéen til kanalen fikk Holta på reiser i Tyskland, hvor der på sine steder er bygget kanaler på den måten, at man i hellende terreng graver ut på oversiden og fyller op på nedersiden, slik at der opstår en kanal med ret* ning tvers på bakken. Hvorfor ikke, tenkte han, lage en slik kanal langs bakken fra Sagafossen ned til fordes lingsbassenget? Denne kanalen skulde da bli billig å grave, og efter de tyske erfaringer å dømme skulde denne typen være god, idet kanalen i årenes løp tetter sig selv.
Man gikk trøstig i gang med den ingeniørmessige ut? arbeidelse av planen, og snart var et stort antall arbeit dere i gang med hakke, spade og trillebør — stort annen redskap bruktes ikke. Folk rystet på sine kloke hoder, og mente, at når Sagafossens vannmasser fikk slippe til, vilde det ikke vare lenge før de hadde skyllet vekk både jordvollen og begravet hele Tinnfoss*fabrikken i sine frådende bølger. Men der blev gravet rolig videre og ikke mange månedene efter var alt klart, vannet kunde slippes på.
Det gikk imidlertid ikke efter forventningene, hverken