Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Dynamisk Geologi 159 oftest samtidig med at der optages Vand. Fx.: Blyglans kan omdannes til Anglesit [PbS + 40 = PbSCU], Svovlkis til Svovlsyre og Jernvitriol [FeSa H2O + 70 = HsSCh + FeSCU (+ 7aqv.)], Magnetjernsten til Brunjernsten (ZFesO^-J-O-|_3H2O=3Fe2O3,H2O],Spatjernsten til Brun- ernsten og Kulsyre [2FeC0s —|— O —H2O = 2CO2 -j- FesOs, H2O]. Vandfri Mineraler kan optage Vand undertiden under betydelig Rumfangsudvidelse. Saaledes har v. Fritsch. vist, at Anhydrit (CaSCk), naar det bliver til Gibs (CaSCU, 2H2O), udvider sit Rumfang saa stærkt, at fx. 1000 M3 Anhydrit bliver til 1330 M3 Gibs, hvorved der kan ske store Forskydninger af Bjerglagene. Yderligere kan Vandet opløse Mine- ralerne i større eller mindre Grad og derved gøre Stenarterne møre. Særlig kan kulsyreholdigt Vand opløse langt større Mængder af Karbo- naterne end rent Vand. 10000 Dele Vand kan saaledes opløse 1 Del Calciumkarbonat men 10 Gange saa meget, naar det ved almindelig Tryk og Temperatur er mættet med Kulsyre og endnu mere ved stær- kere Tryk. Ligeledes virker kogende Vand og kulsyreholdigt Vand stærkt angribende paa Silikaterne, navnlig Feidspaterne, hvis Bestanddele dels omdannes til Kaolin, dels opløses og bortføres af Vandet eller aflejres som Karbonater. Fx.: K2O, AI2O3, 6SiO2 + 2HaO = AI2O3, 2SiOg, 2H2O + K2O, 4SiO2. Orthoklas. Kaolin. Kaliumsilikat. CaO, A12O3) 2SiOs + 2H2O + CO2 = A12O3, 2SiO2, 2H2O + CaO, CO2. Anorthit. Kaolin. Kalkspat. Disse forskellige Forvitringer foregaar med en meget forskellig Hastighed, der er betinget dels af Stenarternes Beskaffenhed, dels af de klimatiske Forhold. Under tropiske Forhold fx. i Siam vil man saa- ledes finde, at overalt, hvor Jordbunden ikke er dækket af unge Allu- vialdannelser (Flodaflejringer), bestaar den af en ejendommelig, snart mere leret, snart mere gruset Masse, som hist og her indeholder større Sten. Denne Masse, der kan have en Mægtighed af 20—40 M., hviler med en meget uregelmæssig Grænseflade paa stærkt forvitret Grund- fjeld. Ved første Øjekast vilde man være meget tilbøjelig til at antage, at det løse Jordlag overtpaa Grundfjeldet maatte være en Moræne- dannelse, da det har flere af de for Moræne karakteristiske Træk. Det bestaar saaledes (se efterfølgende Afsnit om Glacialdannelser) af fint amorft Ler, Sand, grovere Grus og mindre og større Sten i uregel- mæssig Sammenblanding. Ved nærmere Undersøgelse vil man dog finde, at dette Jordlag ikke har noget med Glacialdannelser at gøre, men er opstaaet paa ganske anden Maade. Det hele er et Forvitringslag in situ (d. v. s. paa sin oprindelige Plads). Lerpartiklerne stammer fra for-