Geologi Og Jordbundslære 1 1910

Indledning 3 Biologiens Lov under den vidunderlige Form for Kræfternes Virken, som vi kalder for Liv og Livsvirksomhed, hvori der er en bestemt tydelig udtalt Vi 11 en, en Bestræbelse efter at forme noget i en bestemt Hensigt. Indenfor den uorganiske Natur kan man paa enkelte Omraader, særlig under Krystaldannelsen, spore Molekulbevægelser, der foregaa, tilsyneladende styrede ogsaa af en vis Villen, en Bestræbelse, der gaar ud paa at frembringe en Form, der aldrig naar Fuldkommenheden, men •dog en Tilnærmelse, saa at man gennem de tusinde forskellige Varia- tioner i de enkelte Fladers Begrænsning, som skyldes de tilfældige Omstændigheder (Varmeforhold, Trykforhold osv.) under Krystallens Fødsel, tydelig kan spore den Model eller det Ideal, hvorefter Molekul- bevægelsen er bleven styret og som lovmæssig har ordnet Konstruk- tionen af Krystallens Massesammenhæng. Der er en Lighed mellem en voksende Krystal i sin Moderlud og en voksende Celle i sin Nærings- væske, men Molekulbevægelserne, der opbygger de levende Celler, er af højere Orden end Molekulbevægelserne, der opbygger Krystallerne, ligesom en Kurve i Rummet er af højere Orden end en Kurve i Planet. En Krystal hører ikke op med at besidde alle et krystalliseret Stofs indre Egenskaber, saa længe de kemiske Forbindelser, hvoraf den be- :staar, ikke adskilles, men saa snart den mærkelige Virksomhed, som vi kalder Liv, har forladt en Organisme, hører Biologiens Love op med .■at virke, saa paavirkes Stoffet kun af de fysiske og kemiske Kræfter og kommer nu ganske ind under den ikke levende Naturs Herredømme. For alt levende gælder paa en mærkelig Maade Ordene: Af Jord er du kommen, til Jord skal du blive. (1ste Mosebog). Et vigtigt Afsnit af Geologien, hele Formationslæren, kan siges ude- lukkende at gaa ud paa at studere og nærmere at undersøge de to Processer, som er omtalte i hint gamle Udsagn. Spørgsmaalet om selve Livets Oprindelse kan ikke besvares af 'Geologerne med de Midler og den Studiemaade, der bruges indenfor Geologien. Dette Spørgsmaal maa henvises til Biologiens Dyrkere. Men ■det er et Spørgsmaal, som ogsaa paatrænger sig Geologerne, ikke alene inaar vi ser tilbage paa de fjerne Tidsrum, som hentydes til i Voluspå's fjerde Vers, hvor for første Gang: Solen fra Sønden paa Stenbund skinned, da groede af Grund grønne Urter! Det vil sige, paa hint Tidspunkt i Jordens Morgengry, da den første Jevende grønne Celle blev sat paa sin Plads paa Jordens hidtil livløse i*