Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Historisk Geologi 351 ligesom Muntjakhjorten i Indien, og derefter udvikles Hjortearter med grenede Gevirer, der efterhaanden gennem Pliocæntiden i Udseende nærmer sig til Nutidens forskellige Hjortearter. Som man vil vide, fødes alle Hjorte uden Horn og erhverver sig først gennem forskellige Horn- skiftninger i Løbet af nogle Aar det fuldstændige Gevir, som er ejen- dommeligt for paagældende Art. De nulevende Hjorte viser altsaa i Løbet af deres Opvækst i korte Træk de samme Trin, som Stammen har gennemgaaet i sin lange Udviklingshistorie (den biogenetiske Grund- lov Side 240). — I Miocæntiden finder man ogsaa de første ægte Aber og foruden Gnavere, In- sektædere m. fl. ogsaa en Mæng- de forskellige Rovdyr. I Hoved- sagen kan de miocæne Rovdyr uden større Vanskelighed ind- ordnes under de nulevende vel- adskilte Rovdyrfamilier, men der findes dog i miocæne Lag flere Former, der maa betragtes som Kollektivtyper, saaledes den bjørnestore Amphicyon, der nær- mest maa henregnes til Hunde- familien efter Tandbygningen, men var Saalegænger ligesom Fig. 215. Hovedskallen af Dinotherium giganteum. Miocæntiden. Bjørnene. I Løbet af Miocæntiden uddør de sidste Pungdyr i Europa. Blandt Hvalerne optræder i Miocæntiden Squalodon, der indtager en Plads mellem den eocæne Zeuglodon (Side 335) og Nutidens Tand- hvaler. De første Bardehvaler er ogsaa fundet i miocæne Lag. Ligeledes fra miocæne marine Lag i Tyskland stammer Levningerne af en Søko Halitherium Schinzi, der havde Spor af Baglemmer, medens Nutidens -Søkøer ganske mangler disse (se Side 335). De miocæne Pattedyr viser gennemgaaende et tropisk-asiatisk Præg, medens den miocæne Fugleverden, som man gennem Fund i Frank- rig og Tyskland har lært at kende i mange Arter, ikke afviger over- maade meget fra Nutidens Fuglefauna i Mellem- og Sydeuropa, dog med en ikke ringe Indblanding af Arter, som nu kun lever i Egne med tropisk og subtropisk Klima. Ved Limagne (Depart. Allier) har man i Ferskvandskalk fundet en Mængde Skeletdele af forskellige Fuglearter. Findestedet udgjorde i Miocæntiden en Ferskvandssø, og Vade- og Svømmefugle udgør Hoved- mængden afde fundne Former. Ifølgeden franske Zoolog A.Milne-Edwards’